– Af Madhava Smullen

ISKCON’s Congregational Development Ministry, der har hjemme i Mayapur, Indien, har søsat en ny online ægteskabsrådgivning, der bygger på Srila Prabhupadas lære (se www.bhaktimarriages.com). Målet er at hjælpe hengivne til at have flere stabile og vellykkede parforhold.

Ifølge de to rådgivere på den nye hjemmeside, psykoterapeut og vedisk astrolog Sri Radha Govinda Dasi og forfatter og astrolog Manohar Pandit Dasa, er træning et vigtigt element før ægteskabet. Ifølge Srila Prabhupada under en samtale i Ny Mayapur, Frankrig, i 1976: “Både pigerne og drengene bør trænes. Så vil de være ansvarlig mand og hustru og leve fredeligt sammen.”

For at dække dette behov har Bhakti Marriages lagt ud med to førægteskabskurser, det ene for mænd og det andet for kvinder, for at oplyse og udruste unge hengivne, der overvejer ægteskab.

Da Sri Radha Govinda og Manohar Pandit skabte kurset “Get Ready for Married Life”, trak de på hengivnes personlige historier om ægteskabelige successer og fiaskoer såvel som på viden fra ægteskabskonsulenter for at finde ud af, hvilke behov og råd der skulle lægges vægt på.

I kurset lærer både mænd og kvinder grundigt at overveje deres motivationer og parathed, før de søger efter en partner. De gennemgår Srila Prabhupadas instruktioner om at blive gift og forblive fredsommeligt gift og hører fra mange ældre hengivnes indblik og erfaringer.

”De lærer også, hvordan de på en intelligent måde vælger en livspartner, hvordan de undgår almindelige fejltagelser, og hvad der får et ægteskab til at lykkes,” fortæller Sri Radha Govinda. “De vil opdage, at ægteskab er en alvorlig ting og blive tilskyndet til at se dybt på deres engagement i et sådant vigtigt aspekt af deres liv.”

Ifølge skaberne af kurset vil det også være nyttigt for dem, der allerede er gift.

Efter at have afsluttet kurset vil eleverne have mulighed for at have deres navne gratis i Bhakti Marriages’ database over dem, der har færdiggjort kurset og nu leder efter en livspartner.

Andre tjenester, som Bhakti Marriages tilbyder, inkluderer astrologisk forenelighed og en analyse af stærke og svage sider i vordende par.

Der er også et kursus med forslag til forbedring for gifte par for at hjælpe dem til at lære mere om hinanden, forene deres personligheder, forstærke de gode sider af deres forhold og reducere de uheldige eller udfordrende sider.

”Vi opfordrer ISKCON’s ledere og hengivne generelt til at dele nyheden om, at disse træningsmaterialer nu er tilgængelige online for alle i ISKCON,” bemærker Sri Radha Govinda. “Hjælp os med at forbedre ægteskaber i ISKCON ved at bistå nuværende og fremtidige generationer af hengivne til at drage fordel af Srila Prabhupadas instruktioner.”

Kilde: https://iskconnews.org/new-online-program-offers-premarital-counseling-based-on-prabhupadas-teachings,6123/