Denne samtale mellem Srila Prabhupada og en universitetsstuderende fandt sted i Los Angeles, januar 1974.

Studerende: I dine bøger skriver du, at denne verden er som en drøm.

Srila Prabhupada: Ja, den er en drøm.

Studerende: Hvordan er den en drøm?

Srila Prabhupada: Du havde for eksempel en drøm sidste nat, men nu betyder den ingenting. Den er væk. Og i aften, når du igen går til ro, glemmer du alle disse ting [fra din vågne tilstand] og drømmer. Du vil ikke huske, når du drømmer i nat: “Jeg har mit hus, jeg har min hustru.” Du vil glemme det hele. Så alt dette er en drøm.

Studerende: Men er dette virkeligt, eller er det ikke virkeligt?

Srila Prabhupada: Hvordan kan det være virkeligt? Om natten glemmer du det. Husker du, når du sover, at du har en kone, og at du sover i en seng? Når du i din drøm er rejst 3.000 kilometer væk og har set noget helt andet, husker du så, at du har et sted, hvor du bor?

Studerende: Nej.

Srila Prabhupada: Så dette er en drøm. I nat, når du sover, vil alt, som du ser nu, være ikke andet end en drøm, ligesom det, du så sidste nat – nu ved du, at det kun var en drøm. Så begge er drømme. Du er blot en gæst på besøg, det er alt. Du ser den ene drøm og den anden drøm. Du, den åndelige sjæl, er virkelig. Men din materielle krop og de materielle omgivelser, du ser – det er en drøm.

Studerende: Men jeg har indtrykket af, at denne oplevelse er virkelig, og min drøm ikke er virkelig. Hvad er forskellen . . .

Srila Prabhupada: Nej, hele denne oplevelse er uvirkelig! Hvordan kan den være virkelig? Hvis den var virkelig, hvordan ville du så kunne glemme den om natten? Hvordan skulle du kunne glemme den, hvis den var virkelig? Husker du alt dette om natten?

Studerende: Jeg husker det ikke.

Srila Prabhupada: Hvordan kan det så være virkeligt? Du husker ikke drømmen, du så i nat, og derfor kalder du den en “drøm”. På samme måde er denne oplevelse også en drøm, fordi du glemmer den om natten . . .

Studerende: Men jeg har indtryk af . . .

Srila Prabhupada: Dette er en dagdrøm. Det andet er en nattedrøm. Det er alt. Når du drømmer om natten, opfatter du det som virkeligt. Ja? Du tror, at det er virkeligt. Det er en drøm, men du råber: “Der er en tiger! Tiger! Tiger!” Hvor er tigeren? Men du ser den som virkelig – en tiger. “Jeg bliver dræbt af en tiger!” Men hvor er tigeren? Eller du drømmer, at du omfavner en smuk pige. Hvor er den smukke pige? Men det sker virkeligt.

Studerende: Det sker virkeligt?

Srila Prabhupada: I én forstand, for du får sædudløsning. Men hvor er pigen? Så er det ikke en drøm? Men på samme måde er denne oplevelse i det såkaldte virkelige liv også en drøm. Du har indtryk af virkelighed, men det er en drøm. Derfor kaldes det maya-sukhaya, illusorisk lykke. Din natlige lykke og din lykke om dagen er af samme natur. Om natten drømmer du, at du omfavner en dejlig smuk pige, men der er ingen sådan pige. På samme måde er alt, hvad du gør af “fremskridt” om dagen, også sådan. Maya-sukhaya. Du drømmer: “Denne metode vil gøre mig lykkelig,” eller “Den metode vil gøre mig lykkelig,” men hele metoden er kun en drøm. Du anser denne dagdrøm for at være virkelighed, fordi varigheden er lang. Om natten, når du drømmer, varer det måske en halv time. Og denne dagdrøm varer i tolv timer eller mere. Det er forskellen. Den sidste er en tolv timers drøm, og den første er en halv times drøm, men i virkeligheden er de begge drømme. Fordi den ene er en tolv timers drøm, accepterer du den som virkelig. Det kaldes illusion.

Studerende: Illusion?

Srila Prabhupada: Ja . . . Du ser en forskel på et dyr og dig selv, men du glemmer, at præcis ligesom dyret vil dø, kommer du også til at dø, så hvor er dit fremskridt? Vil du blive her i al evighed? Du vil også dø, så hvor er dit fremskridt i forhold til et dyr? Der står i den vediske litteratur: ahara-nidra-bhaya-maithunam ca samanyam etat pasubhir naranam. Hele denne affære med at spise, sove, have sex og forsvare sig er også dyrets anliggende, og du gør det samme. Så hvordan adskiller du dig fra et dyr? Du dør. Dyret dør. Så hvis du siger: “Jeg dør efter hundrede år, og denne myre dør om en time,” betyder det ikke, at du befinder dig i virkeligheden. Det er et spørgsmål om tid. Eller tag dette enorme univers. Det vil alt sammen blive tilintetgjort. Ligesom din krop vil blive tilintetgjort, vil dette univers også blive tilintetgjort.

Ødelæggelse. Opløsning. Det er naturens gang – det hele vil blive opløst. Derfor er det en drøm. Det er en drøm af lang varighed, det er alt. Intet andet. Men fordelen ved at have denne menneskekrop er, at i denne drøm kan du erkende virkeligheden – Gud. Det er fordelen. Så hvis du ikke drager fordel af denne drøm, går du glip af alting.

Studerende: Så jeg halvsover?

Srila Prabhupada: Ja, det er situationen. Derfor står der i den vediske litteratur, uttistha:“Stå op! Stå op!” Jagrata: “Bliv vågen!” Prapya varan nibodhata: “Nu har du muligheden, så benyt den.” Tamasi ma jyotir gama: “Bliv ikke i mørket. Kom ind i lyset.” Det er de vediske formaninger. Og vi fortæller den samme ting: “Her er virkeligheden – Krishna. Bliv ikke på dette mørke sted. Kom til en højere bevidsthed.”