Af Mahatma Dasa

Forestil dig dette. Efter millioner af liv vender du endelig tilbage til den åndelige verden. Da du nærmer dig Golokas porte, bliver du bedt om at vente, for Krishna vil gerne Selv komme og byde dig velkommen. Du bliver mere og mere spændt for hvert øjeblik. Du kan dårligt tro, at du endelig er kommet hjem til dit evige hjem.

På afstand ser du en smuk blå form komme imod dig. Efter at have vandret gennem 8.400.000 livsformer siden tidernes begyndelse får du omsider et glimt din evige Elsker og Ven. Hans charmerende skikkelse fanger dine øjne og dit sind. Du drikker Hans skønhed med dine øjne, som om det var den sødeste nektar. Dit hjerte begynder at banke i forventning om at kunne tale med Krishna, røre ved Ham og danse med Ham.

Du kan ikke lade være med at græde, når du tænker tilbage på de utallige liv, hvor du vendte Krishna ryggen, og den kendsgerning, at nu bliver du genforenet med Ham. Omsider kommer den Højeste Herre som den mest charmerende kohyrdedreng tættere på dig. Dette er det største øjeblik i din evige eksistens. Du står spændt og venter. Du er målløs.

Krishna ser ud til at være bekymret over et eller andet. Han er glad for at se dig, men der er også et alvorligt udtryk over Hans ansigt. Han fortsætter med at betragte dig i nogle øjeblikke uden at sige noget. Imens du venter, undrer du dig over, hvad Hans første ord vil være. Hvert sekund føles som en evighed. Du tænker: ”Vil Han udtrykke Sin glæde over at se, at jeg er vendt tilbage til den åndelige verden? Vil Han udtrykke Sin kærlighed til mig?” Ikke desto mindre ser Han ud til at være bekymret over et eller andet, og det forvirrer dig. Til sidst ser Han på dig med medfølelse i øjnene og siger:

”Jeg ved ikke, om jeg kan stole på dig.”

Du er sønderknust. Dit sind kører rundt. Du kan ikke holde op med at græde. Den kendsgerning, at Krishna tvivler på, at Han kan stole på dig, river dit hjerte i stykker. Du ønsker bare at forsvinde ned i et hul. Tanken om, at du har svigtet eller skuffet Ham, der fortjener al din tillid, er ikke til at bære.

Krishna venter ved din side, indtil du gradvist falder til ro. Du vil sige til Ham: ”Jo, du kan stole på mig.” Men når du tænker over, hvorfor han stiller spørgsmål ved din pålidelighed, tænker du på løfter, du taget over for Ham, din guru, din ægtefælle, dine venner – og selv over for dig selv – løfter, som du ikke altid har holdt. Du havde selvfølgelig dine grunde til ikke at holde dem. Men uanset hvad grundene var, ved du nu, at du svigtede Krishna.

Kan Gud stole på mig?

Hvad nu, hvis Krishna viste Sig for dig i dag? Ville Han have grund til at sige den samme ting til dig? At tænke: ”Er jeg pålidelig over for Gud og guru?” er en kraftfuld meditation til at bringe fokus på vores forhold til forpligtelse. Viser dine handlinger Krishna, at Han kan stole på dig, at du holder de løfter, du har taget og fortsætter med at tage over for Ham, din guru og andre? Er du med andre ord hundrede procent forpligtet til dine løfter? Hvis ikke, må du se at blive det, ellers beder du om problemer.

Krishna beder os i Bhagavad-gita om at give Ham alt, vi gør, spiser, ofrer og giver bort. Ligesom man kan ofre en eksisterende ting eller en handling her og nu til Krishna, kan vi også ofre en fremtidig handling til Ham sammen med beslutsomheden om at gennemføre den. En sådan ofring af beslutsomhed er typisk for et løfte. En efterfølgende ændring i éns hensigt er ligesom at tage en ting tilbage, når den allerede er blevet helliget til Krishna. Tænk på det som at tage mad væk fra Krishnas tallerken, efter at det er blevet båret til alteret.

Løfter er personlige

Når vi aflægger et løfte over for Krishna, er det en hjælp at tænke på det i relation til vores personlige forhold til Ham. Hvis man for eksempel giver et løfte til en meget kær ven og så finder ud af, at det er vanskeligt eller ubekvemt at holde det, vil man sandsynligvis alligevel holde det, hvis man ved, at ens ven vil blive ked af det, hvis man ikke gør det. Vi kan tænke på samme måde med vores løfter til Krishna. Når det er vanskeligt for os at holde vores løfter, er det en hjælp at tænke, at vi vil svigte Krishna, hvis vi bryder vores løfter. Og hvis jeg svigter Krishna, skader det mit forhold til Ham.

Steven Covey taler om den følelsesmæssige bankkonto. Hver gang man gør noget positivt i et forhold, laver man et indskud på sin følelsesmæssige bankkonto. Hver gang man gør noget negativt, hæver man på den. Hvis man finder det vanskeligt at overholde løfter, er det nyttigt at tænke på det som ens følelsesmæssige bankkonto hos Krishna. Man kan gøre sit forhold til Krishna upersonligt ved at tænke, at Han ikke virkeligt får det dårligt, når man ikke holder sine åndelige løfter og tilsagn til Ham. Men siden Han ønsker, at vi skal elske Ham og komme tilbage til Ham, må vi ikke tro, at det ikke sårer Ham på et eller andet niveau hver gang, vi gør noget, der fjerner os fra Ham.

Hvordan man gør noget

En anden tanke er at overveje sit forhold til forpligtelser generelt. Tænk på, om manglende evne eller uvillighed til at være pålidelig i åndeligt liv også påvirker din pålidelighed i andre forhold og omvendt. Jeg tror, det gør det. Som det siges: ”Hvordan man gør noget, er hvordan man gør alt.”

Løfter giver os kraft

Prabhupada fortalte ikke, at folk hovedsageligt holder løfter, fordi de er sansebeherskede eller åndeligt stærke. Han sagde, at folk holder løfter, fordi de værdsætter deres ord eller ære. Fordi de værdsætter deres æresord, tolererer de provokationer, der kunne få dem til at bryde deres løfter. Han vidste, at det ikke var let, og han vidste, at mange af dem, der tog initiering, havde en meget degraderet fortid. Men han vidste også, at vi kunne holde fast i Krishna-bevidsthed, hvis vi tog vores løfter til hjerte. Han lærte, at løfter giver os kraft til at gøre, hvad der normalt ville være vanskeligt. De får os til at vokse og overskride vores normale evner.

Vi kan let vende denne formel om. Hvis vi tror, at vi har brug for åndelig styrke til at overholde vores løfter, er det naturligt at give åndelig svaghed skylden for et fald. Men det er det, at vi er forpligtet over for de løfter, vi giver guru og Krishna, der giver os styrken til at være selvbeherskede. Det er ligesom at faste. Når man først har besluttet sig for at faste på en bestemt dag, får man styrken til at gøre det. Hvis man tænker: ”Måske vil jeg faste hele dagen,” er der gode chancer for, at man ikke vil gøre det. Vil man låne penge til en ven, der kommer med en kontrakt, hvor der står: ”Måske vil jeg betale dig tilbage.”?

Har I nogensinde hørt nogen sige: ”Jeg har ikke energi til at træne.”? Det virker logisk for dem, at der er brug for energi til at træne. Men vi ved, at grunden til, at de ikke har energien, er, at de ikke træner. At sige: ”Jeg har ikke den åndelige styrke til at holde mine løfter,” er nøjagtigt det samme som at sige: ”Jeg har ikke energien til at træne.”

Da Prabhupada blev spurgt, hvordan vi bliver beslutsomme, svarede han, at vi bliver beslutsomme ved at følge de regulative principper. Den hengivne, der stillede spørgsmålet, blev forvirret, for det, han virkelig mente, var: ”Hvordan får vi beslutsomheden til at følge principperne?” Prabhupada svarede, at det ikke er vores problem, hvordan vi får beslutsomheden. Det er Krishnas opgave at give os beslutsomhed. Dermed mente han, at hvis vi blot forpligter os til vores løfter, vil Krishna give os styrken og beslutsomheden til at følge dem. Hvorfor? Fordi det er Krishnas opgave at give os styrken. Prabhupada gjorde opmærksom på, at vi kan ikke kæmpe mod maya, men vi kan stå bag Krishna, der spreder mayas mørke. Når man holder sine løfter, står man i Krishnas lys.

Et perspektiv på de fire regulative principper

Det virker umuligt for de fleste mennesker i Kali-yuga at følge de fire regulative principper. På grund af det kan det være let at tænke, at jeg er kun et menneske, og det er “normalt”, at jeg ikke kan følge. Ja, det er sandt, at det er normalt ikke at følge, men det er ikke meningen, at vi som hengivne skal være “normale.” I Kali-yuga betyder normal at have sex, indtage stoffer, spise kød og spille. “Normal” vil sige at leve under Kalis indflydelse, eller som Prabhupada sagde det, at være et offer for Kali-yuga. Selv om det kan virke som en ophøjet ting at følge de fire regler, så Prabhupada det på en anden måde. Det er såmænd bare den måde, fromme mennesker handler på.

At tænke på de regulative principper på denne måde får dem ned på jorden. De er ikke et sæt regler, som kun særlige sjæle kan følge. Prabhupada mente tilmed, at ved at etablere varnasrama-dharma kan alle følge disse principper. Det er vigtigt ikke at sætte disse fire regler op på så høj en piedestal, at de virker som en overmenneskelig opgave, der er reserveret for helt specielle hengivne at følge.

Hvad gør det ved dig?

Tænk lige nu på alle de løfter, du ikke har holdt – de små såvel som de store. Måske har du ikke afleveret noget tilbage, du har lånt. Måske venter nogen, at du skal ringe til dem eller svare på en e-mail, og du har udsat det. Det kunne være, at du lovede en ven eller din ægtefælle, at du ville gøre dem en tjeneste, men ikke har fundet tid til at gøre det. Hvad står der på din liste? Og så er der selvfølgelig de større løfter og tilsagn, som du måske ikke har overholdt: at sige et fast antal runder, recitere dit gayatri, følge de regulative principper, trofasthed over for din ægtefælle osv.

Brug et minut til at gøre følgende, før du læser videre. Du kan gøre det i sindet, hvis du ønsker det. Denne øvelse vil virkelig hjælpe dig. Kan jeg stole på, at du gør det, før du fortsætter?

Skriv nu ned eller tænk på grundene til, at du ikke har holdt disse tilsagn og løfter. Disse er grundene, som du fortæller til dig selv, hvorfor du ikke har gjort dem. Her er nogle af grundene, folk giver i min workshop for ikke at holde de små løfter, de giver:

”Jeg glemte det.” ”Jeg har for travlt.” ”Jeg er doven.” Jeg er oversvømmet af ting, jeg skal gøre.” ”Det er ikke vigtigt.” ”Jeg kan ikke finde tid til det.” ”Det er i orden, hvis jeg ikke gør det.” ”Jeg har ikke lyst til at gøre det.” ”Det er lige meget.” ”Jeg gør det på et tidspunkt.” ”Jeg har vigtigere ting at gøre.” ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg glemte det.”

For de mere seriøse løfter eller tilsagn har deltagerne givet disse grunde:

”Jeg kan bare ikke gøre det.” ”Så tolerant er jeg ikke.” ”Det er for vanskeligt.” ”Jeg er for svag.” ”Krishna forstår.” ”Jeg var ung, da jeg lovede det.” ”Jeg vidste ikke, hvad jeg gjorde, da jeg lovede det.” ”Jeg mente det ikke virkeligt, da jeg lovede det.” ”Jeg har problemer nok med bare at holde sammen på mit materielle liv.” ”Jeg lærte ikke at være ansvarlig, da jeg voksede op.” ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg aflagde det løfte.” ”Jeg skulle ikke have taget det løfte.” ”Personen er ikke min tidligere overgivelse værdig.”

Så lav din liste, før du læser videre.

Lad os nu forestille os følgende. Din bedste ven, som du har kendt hele dit liv, starter en forretning. Dette er ikke bare ligesom enhver anden forretning. Det er en forretning i en voksende industri, der har et enormt potentiel for vækst. Hvis din ven kan komme med på vognen nu, er det sikkert, at han vil tjene en formue. Han har brug for 1.000.000 kr. til at investere i forretningen. Det træffer sig lige netop sådan, at du har været i stand til at spare 100 kr. sammen om dagen de sidste 20 år, og med renter og renters rente har du nu samlet dig en opsparing på 1.000.000 kr. Din plan er at trække dig tilbage om to år og flytte til Vrindavana. Du vil kunne gøre dette ved at leve af renterne af din million.

Din bedste ven kommer til dig med ideen om sin forretning og beder dig om et lån på en million. Han lover dig, at han vil betale dig tilbage inden for to år. Udsigterne for forretningen er så gode, at han tilbyder at betale dig 18 procent i rente på lånet. Siden du ikke har tænkt dig at flytte til Vrindavana før om to år, og du gerne vil hjælpe ham, er du glad for at låne ham pengene. Med de 18 procent i rente er det også en god forretning for dig.

Undskyldninger

Aftalen er, at han vil begynde at betale dig 85.000 kr. om måneden om seks måneder. Når du er klar til at gå på pension, vil du have fået din million tilbage med rente.

Det er nu et år senere, og hans forretning gik ikke som planlagt. Din ven har kun betalt dig 85.000 kr. en enkelt gang. Du begynder at blive lidt bekymret, men siden han er så nær en ven, og du stoler på, at han holder sit ord, er du ikke alt for bekymret.

Det er nu atten måneder senere, og han har ikke givet dig mere tilbage endnu. Du har en alvorlig samtale med ham og finder ud af, at han ikke kommer til at betale dig mere tilbage. Du er chokeret. Du kan ikke tro, at en ven ville gøre dette imod dig.

Lad os nu gå tilbage til din liste over grunde til ikke altid at holde dine løfter. Forestil dig, at denne ven giver de selv samme grunde til at forklare (eller retfærdiggøre), hvorfor han ikke vil betale dig tilbage.

Hvordan får det dig til at føle?

Løfter, forpligtelser og tilsagn handler om personlige forhold. Hvis man virkelig værdsætter personer og forholdene, man har til dem, vil det så ikke vise sig i, hvordan man betragter de forpligtelser, man har påtaget sig over for dem? Er det ikke i en vis grad en selvmodsigelse at sige: ”Jeg værdsætter vores forhold, og jeg elsker dig virkelig,” men på samme tid ikke holde sit æresord over for den person?

At anerkende sandheden i disse spørgsmål (dvs. svare ja på dem) har gjort utrolige ting for at styrke min forpligtelse over for de løfter, jeg har aflagt til Srila Prabhupada, såvel som at styrke de forpligtelser, jeg har påtaget over for andre, specielt dem, som jeg holder af. I min granskning af mit æresord har jeg opdaget grunden til, at jeg måske ikke følger mine løfter fuldkomment (dette inkluderer at tænke på ikke at følge dem, imens jeg udadtil følger dem), er, at jeg ikke 100 procent har viet mig til de løfter, jeg har aflagt. Hvis du kan forestille dig en situation, hvor det vil være så godt som umuligt for dig at holde dine løfter, såsom en uhyre mængde penge, al berømmelse i verden, lette muligheder for at nyde det modsatte køn, komme til de himmelske planeter osv., må du også erkende, at du endnu ikke er 100 procent dedikeret.

Men hvis vi ikke er 100 procent forpligtet over for guru og Krishna, vil maya finde det lille sted, hvor hun kan komme ind, den ene procent af ikke-forpligtelse, det svage led, og der vil hun komme ind. Du ved, hvor dit svage led ligger. Det er der, maya konstant arbejder på dig. Det siges, at man er kun lige så sund som sit svageste organ. På samme måde er vi kun lige så stærke som vores svageste forpligtelse over for guru og Krishna.

At meditere på disse spørgsmål har hjulpet mig til at lukke disse steder på kraftfulde måder. Det er næsten mystisk. Tænk over disse spørgsmål. Tag dem med dig. Stil dem hundrede gange om dagen. Hvis du ikke får andet ud af denne tekst end dette, har du virkelig fået alting.

Så spørg dig selv: ”Hvor meget værdsætter jeg mit forhold til Krishna, min guru, min ægtefælle, mine venner, mine forretningspartnere?” Værdsætter jeg disse forhold nok til at holde alle de løfter, jeg har aflagt og aflægger over for dem?

Kilde: http://www.dandavats.com/?p=3399

Comments are closed.