Af Lalitanatha Dasa

Lad os forestille os, at vi skal opføre en treetagers bygning uden et fundament på en grundflade på 0,2 kvadratmeter på en stejl skråning. Kan det lade sig gøre? Det spørgsmål opstår, når man betragter en mystisk sten, ”Krishnas smørkugle”, i Mahabalipuram i Sydindien. Stenen er en omkring seks meter høj granitblok, der vejer over 250 tons. Det er mere end de berømte monolitiske sten i Ollantaytambo i Peru eller i Machu Picchu i Bolivia.

Da stenens bredde er næsten det samme som dens højde, ligner den en kugle fra nogle vinkler, men den er ikke en perfekt kugle eller sfære. På billedet kan man se, hvordan folk sidder under stenen, hvilket giver en ide om, hvor stor den er.

Det særlige ved denne stenblok er, at den hviler på et ekstremt lille areal, under 0,2 kvadratmeter, på en stejl bakke. Det er et mirakel, at den kan stå sådan. Man kan forestille sig, hvad der ville ske, hvis man på samme måde anbragte en bold på en skråning. Den ville med det samme rulle ned. Men denne sten har officielt stået der i mindst 1200 år.

Nogle hævder, at denne sten må være en naturlig formation eller er kommet til hvile på sin plads ved en naturlig proces. Forskellige ting taler imod dette. En teori er, at stenen er en vandreblok fra en istid i en fjern fortid. Men Indien har ikke haft istid i nogen nær geologisk fortid inden for flere millioner år. Andre foreslår, at den kan være et nedfald fra et vulkanudbrud, nærmest en kæmpemæssig ’dråbe’ af lava, der landede der og størknede i form af en kugle. Men der har på samme måde heller ikke været aktive vulkaner i Sydindien inden for en rimelig geologisk fortid. Den teori stemmer heller ikke overens med, at stenen er en granitblok. Ganske vist er granit en vulkansk sten, men granit dannes længere nede under jorden, hvor lava kan afkøle langsomt uden at være i kontakt med atmosfærisk luft. Når lava størkner under hurtig afkøling oven på jordoverfladen, dannes andre stenarter såsom basalt.

Hvis stenen ikke er en naturlig formation, hvem kan da have anbragt den der? Selv i moderne tid ville det være meget vanskeligt at flytte en 250 tons stenblok op ad en bakke og kræve indviklede arrangementer med kraner. Hvordan blev det gjort for mindst 1200 år siden?

I 1908 syntes guvernøren over Madras, Arthur Lawley,  at denne sten var for farlig og kunne når som helst rulle ned ad bakken. Han gav derfor ordre til, at stenen skulle flyttes. Syv elefanter blev brugt i tandemforspand med den ene foran den anden for at få stenen ned. Men stenen rokkede sig ikke så meget som en tomme! Guvernøren måtte til sidst opgive. Stenens bund er på en eller anden måde ’limet’ til bakken nedenunder.

En elefant kan trække eller skubbe seks tons. Det giver 42 tons for syv elefanter, og ’smørkuglen’, der balancerer på 0,2 kvadratmeter, rokkede sig ikke. Er den spændt fast forneden? Skjuler der sig noget under den? Et andet interessant spørgsmål er også, at hvis det var umuligt at skubbe stenen ned ad bakken, hvordan blev den da skubbet eller trukket op ad bakken? Hvis det er menneskeligt umuligt nu, kan man kun undre sig over, hvordan det er sket i fortiden.

Selv om denne sten populært kaldes ”Krishnas smørkugle”, er det et navn af nyere dato og ikke det oprindelige navn. Det nye navn blev opfundet af en turistguide, der i 1969 blev sat til at fremvise skulpturer i Mahabali-puram til Indira Gandhi, Indiens premierminister på den tid. Stenens gamle navn er ”Vaan Irai Kal”, der på tamilsk betyder ”Himmelgudens sten”. Hvem var denne himmelgud, der stillede denne enorme sten?

Der er ingen udhugninger eller udskæringer af nogen slags på stenen. Det er områdets eneste berømte stenformation, der ingen udhugninger har. Ja, det fortælles, at Kong Narasimhavarman gav streng ordre til, at ”Himmelgudens sten” aldrig måtte røres af stenhuggerne. Stenen må således have været der på og før hans tid i det 7. århundrede.

Den stejle bakke, som stenen står på, er ti meter høj, men det er ikke den oprindelige højde, for området omkring bakken vokser på grund af sandfygning fra havet i nærheden. En rampe på bakken er nu under to meter høj, imens den for ti år siden var over fem meter høj, og børnene plejede at glide ned ad den. Denne bakke tilsandes nu med omkring 30 centimeter om året, så man kan forestille sig, hvor høj den har været for 1200 år siden. Måske har den været over 300 meter høj. Hvordan er denne uhyrligt store sten blevet flyttet op ad en sådan en høj bakke?

Krishnas smørkugle er blot en af flere ting, der kan synes at tyde på en form for avanceret teknologisk kunnen i en fjern fortid i Mahabalipuram. Der er andre mystiske ting på dette sted. Vidner de om, at forståelsen af vores historie måske er ufuldstændig?

Kilde, se https://www.youtube.com/watch?v=cAhY4v1mLHE.

Comments are closed.