Af Srila Prabhupada

”Krishna, the Reservoir of Pleasure” udkom som en meget lille bog på et ret tidligt tidspunkt i ISKCON’s historie. Den udkom også på dansk engang tilbage i 1970’erne. Her bringes den i en ny oversættelse.

Fordi Bhagavad-gita taltes på Kuruksetras slagmark, spørger nogle, hvad vi har at gøre med slagmarken. Vi vil have viden om den åndelige sfære, så hvorfor skulle vi bekymre os om denne slagmark? Fordi Krishna er på slagmarken. Derfor er hele slagmarken blevet Krishna’iseret. Ligesom når en elektrisk strøm går igennem noget metal, og hele metallet bliver ladet med elektricitet, bliver den materie, som Krishna er interesseret i, Krishna’iseret. Ellers ville det ikke være nødvendigt at diskutere Kuruksetras slagmark. Det er Krishnas almagt.

Denne almagt beskrives også i Srimad-Bhagavatam. Der er mange former for Krishna-katha [tale om Krishna]. Den vediske litteratur er fyldt med dem. Veda betyder, at det er Krishna-katha. Skrifter inklusive Vedaerne kan synes at være forskellige, men formålet med dem alle er Krishna-katha. Hvis vi blot lytter til disse emner om Krishna, hvad vil resultatet da være? De er ren transcendental lydvibration, og resultatet vil være åndelig bevidsthed.

Vi har ophobet mange foruroligende ting inde i vores hjerter på grund af vores materielle besmittelse igennem mange, mange liv. Mange, mange liv – ikke blot dette liv, men også tidligere liv. Så når vi kigger ind i vores hjerter med denne Krishna-katha, vil den forurening, vi har ophobet, blive vasket væk. Vores hjerter vil blive renset for alt snavs, og så snart snavset er vasket af, vil vi være situeret i ren bevidsthed.

Det er meget vanskeligt at udrydde alle de falske betegnelser fra én selv. For eksempel er jeg inder. Det er ikke nemt med det samme at tro, at jeg ikke er inder, men en ren sjæl. På samme måde er det ingen let opgave for nogen at gøre en ende på sin identifikation med disse kropslige betegnelser. Men hvis vi ikke desto mindre fortsætter med at høre denne Krishna-katha, vil det være meget let. Gør et eksperiment. Man kan gøre et eksperiment for at se, hvor let man vil være i stand til at frigøre sig selv fra alle disse betegnelser. Selvfølgelig er det ikke muligt at rense alt snavset ud fra sindet med ét, men vi bliver med det samme bevidst om, at indflydelsen fra den materielle natur er blevet mindre.

Den materielle natur fungerer på tre måder – i godhed, i lidenskab og i uvidenhed. Uvidenhed er håbløst liv. Lidenskab er materialistisk. Den, der er under indflydelse af lidenskabens kvaliteter, ønsker denne falske nydelse af materiel eksistens. Fordi han ikke kender sandheden, ønsker han at presse energien ud af kroppen blot for at nyde denne materie. Det kaldes lidenskabens kvalitet. Med hensyn til dem i uvidenhedens kvalitet har de hverken lidenskab eller godhed. De er i det dybeste mørke i livet. Når man befinder sig i godhedens kvalitet, kan man i det mindste teoretisk forstå, hvad jeg er, hvad Gud er, og hvad vores forhold er. Dette er godhedens kvalitet.

Ved at høre Krishna-katha vil vi blive befriet fra stadierne af uvidenhed og lidenskab. Vi vil blive situeret i godhedens kvalitet. I det mindste vil vi have virkelig viden – viden om, hvad vi er. Uvidenhed er som dyrets tilværelse. Dyrets liv er fuld af lidelse, men dyret ved ikke, at det lider. Tag for eksempel et svin. Selvfølgelig ser man ingen svin her i New York City, men i landsbyerne i Indien ser man svinet. Hvor miserabelt og lidelsesfyldt hans liv er! Han bor på et snavset sted, æder ekskrementer og er altid uren. Trods det er svinet lykkeligt, når det æder ekskrementer og konstant har sex med hunsvinet og bare bliver fedt. Svinet bliver fedt, fordi ånden af nydelse er der – selv om den for ham er sanselig nydelse.

Vi bør ikke være ligesom svinet og falsk tro, at vi er meget lykkelige. At arbejde hårdt hele dagen og natten og have lidt sexliv – vi tror, at vi er meget lykkelige på den måde. Men det er ikke lykke. Det er blevet beskrevet i Srimad-Bhagavatam som et svins lykke. Menneskets lykke er, når det befinder sig i godhedens kvalitet. Da kan man forstå, hvad virkelig lykke er.

Hvis vi som en del af vores daglige rutine hører denne Krishna-katha, vil resultatet være, at alle de snavsede ting, vi har ophobet i hjertet liv efter liv, vil blive renset ud. Faktisk vil vi opleve, at vi ikke længere er i uvidenhed eller i lidenskab, men befinder os i godhedens kvalitet. Hvad er den position?

Vi vil opleve at være glade i alle omstændigheder i livet. Vi vil aldrig føle os gnavne. I Bhagavad-gita lærer vi, at dette er vores brahma-bhuta situation, det højeste stadie af godhed [se også SB. 4.30.20]. Vedaerne lærer os, at vi ikke er denne materie. Vi er Brahman. Aham brahmasmi. Herren Sankaracarya prædikede dette evangelium til verden. Vi er ikke denne materie. Vi er Brahman, ånd. Når åndelig erkendelse bliver opnået, vil vores symptomer ændre sig. Hvad er de symptomer? Når man befinder sig i sin egen åndelige bevidsthed, vil man ikke længere plages af længsel og beklagelse. Beklagelse er over det mistede, og længsel er efter vinding.To sygdomme karakteriserer denne verden: Det, vi ikke besidder, længes vi efter. ”Hvis jeg får disse ting, vil jeg blive lykkelig. Jeg har ingen penge, men hvis jeg får en million dollars, vil jeg blive lykkelig.” Og når vi har en million dollars, vil de på en eller anden måde blive mistet. Så vil vi græde: ”Åh, jeg har mistet dem!” Når vi længes efter vinding, er det en slags lidelse. Når vi lider tab, er det også lidelse. Men når vi befinder os i brahma-bhuta, vil vi hverken lide eller længes. Vi vil se alle og alting med samme syn. Selv hvis vi befinder os midt i en flammende tumult, vil vi ikke være forstyrret. Det er godhedens kvalitet.

Srimad-Bhagavatam betyder videnskaben om Gud. Hvis vi er vedholdende i videnskaben om Gud, vil vi befinde os i brahma-bhuta-statussen. Vi skal handle fra den brahma-bhuta-status, for her anbefales handling. Så længe vi har denne materielle krop, er vi nødt til at arbejde. Vi kan ikke holde op med at arbejde. Det er ikke muligt. Men vi er nødt til at tage yogaens taktik i brug, og på den måde sker der intet fortræd ved det, selv om vi må gøre noget almindeligt arbejde, som vi ifølge vores skæbne eller omstændigheder er anbragt i. For eksempel kan man på sit arbejde være nødt til at fortælle en løgn, ellers vil ens forretning ikke kunne fortsætte. At lyve er ikke nogen god ting, så derfor konkluderer man måske, at ens erhverv ikke bygger på ordentlige moralske principper, og man bør derfor opgive det. Men i Bhagavad-gita finder vi instruktionen, at vi ikke må opgive det. Selv hvis vi anbringes i sådanne omstændigheder, at vores levebrød ikke kan fortsætte uden en eller anden uhæderlig praksis, bør vi ikke opgive det. Men vi bør forsøge at få det renset. Hvordan renses det? Ved ikke at beholde det frugtbærende resultat af vores arbejde. Det tilhører Gud.

Sukrta betyder fromme aktiviter. Duskrta betyder ufromme aktiviteter. På det materielle niveau kan vi være fromme eller ufromme, eller vi er en blanding af fromt og ufromt. Herren Krishna råder os til, at vi handler med viden om eller hengivenhed til den Højeste. Hvad betyder den viden? Det betyder, at jeg er en uadskillelig del af den højeste bevidsthed, og at jeg ikke er denne krop. Hvis jeg identificerer mig selv som en amerikaner, som en inder eller som dit eller dat, er jeg på det materielle plan. Vi bør hverken identificere os selv som amerikanere eller indere, men som ren bevidsthed. Jeg er en underordnet bevidsthed af den højeste bevidsthed. Med andre ord er jeg Guds tjener. Gud er den højeste bevidsthed, og jeg er Hans tjener. I vores nuværende forståelse vil underordnet sige at være tjener. (Fortsættes i næste nummer)