Denne udveksling mellem Śrīla Prabhupāda og en engelsk studerende fandt sted under en tidlig morgenvandring i London i august 1973.

Śrīla Prabhupāda: Budskabet om Kṛṣṇa-bevidsthed kommer fra den åndelige verden. Det er ikke af denne materielle verden. Derfor misforstår folk det somme tider. Så vi er nødt til at forklare det ordentligt. De kan ikke engang forstå, hvad sjælen er. Store, store videnskabsmænd. Store, store filosoffer. De har ingen viden om ånd og den åndelige verden. Derfor finder de det somme tider vanskeligt at forstå.

Gæst: På det seneste har jeg forsket i dateringen af Vedaerne. Du ved godt, at nogle arkæologer hævder, at fundene fra udgravningerne ved Harappa og Mohenjo-Daro viser, at dateringen af Vedaerne i virkeligheden skal placeres en del senere end hidtil antaget. Dette ville synes at berøve Vedaerne en vis del af deres autoritet, for de ser ikke længere ud til at være verdens ældste religiøse skrifter.

Śrīla Prabhupāda: Veda betyder ikke religion. Veda betyder viden. Så hvis du kan spore historien bag viden, kan du begynde at spore tidspunktet for oprindelsen til Vedaerne. Kan man spore tilbage, hvornår viden begyndte? Kan man spore det?

Gæst: Det tror jeg ikke, vi kan.

Śrīla Prabhupāda: Så hvordan kan man spore Vedaernes historie? Veda betyder viden. Find for det første ud af, fra hvilket tidspunkt viden begyndte. Så kan man begynde at finde frem til alderen på Vedaerne.

Vedaernes historie begyndte fra tidspunktet for skabelsen af denne materielle verden. Ingen kan give os datoen for skabelsen. Skabelsen begynder med Brahmās fødsel, og man kan ikke engang beregne længden på Brahmās ene dag. Under Brahmās nat bliver universet delvist tilintetgjort, og i hans dagtimer finder skabelsen sted igen. Der er to slags udslettelser. Den ene udslettelse finder sted under Brahmās nat, og den endelige tilintetgørelse udsletter hele den kosmiske manifestation.

Men disse bittesmå mennesker spekulerer over alderen på Vedaerne. Det er grotesk. Der er mange mikrober, der vokser om natten og dør, netop som dagen skal til at begynde. Én nat udgør hele deres liv. Så vores liv er sådan. Hvad historie kan vi skrive? Derfor tager vi imod vedisk viden fra vediske autoriteter.

Man bør ikke være en frøfilosof. Ved du, hvad frøfilosofi er? Dr. Frø havde aldrig set Atlanterhavet, og en eller anden fortalte ham: “Ih, jeg har set sådant et enormt vandområde.”

Så Dr. Frø bemærkede: “Nå, er det større end denne brønd?”

Gæst: Ja, det overskred hans fatteevne.

Śrīla Prabhupāda: Ja. Så disse videnskabsmænd er som frøer, der rådner i deres brønde. Hvad chance har de for at forstå den vediske viden?

Gæst: Ja, det kan jeg godt se. For at skifte emne spekulerer jeg på, om du mener, at Vedaerne bekræfter, at den mest ægte form for liv, den reneste form for liv, er det, der leves i harmoni med naturen og ikke imod naturen, sådan som vi ser ud til at gøre det i vores bymæssige miljø.

Śrīla Prabhupāda: Åh ja. Virkeligt liv indebærer, at man skal minimere sine kropslige aktiviteter, så man kan spare tid og hellige sit liv til åndelig forståelse. Det er virkeligt liv. Og den nuværende civilisation, der er baseret på den kropslige livsopfattelse, er et dyrisk liv. Det er ikke civiliseret liv. Athāto brahma-jijñāsā. Det civiliserede liv begynder, når man er så avanceret, at man spørger ind til den åndelige sjæl. Men når der ingen sådan forespørgsel er, altså når folk ikke spørger ind til, hvad den åndelige sjæl er, er de som katte og hunde. Det vediske liv lærer én at blive så fri som muligt fra kropslige forstyrrelser. Derfor begynder den vediske uddannelse med brahmacarya, cølibat. Er det klart? Men disse slyngler kan ikke styre deres sexliv. Deres filosofi er, at man skal fortsætte hæmningsløst med sit sexliv, og når der er graviditet, slår man barnet ihjel.

Gæst: Ja.

Śrīla Prabhupāda: Det er deres slyngelfilosofi. De har ingen anelse om, at med træning kan man glemme alt om sex. Og hvis man glemmer alt om sex, hvordan kan abort da komme på tale? Men det kan de ikke. Derfor står der skrevet, adānta-gobhir viśatāṁ tamisraṁ: Gennem uindskrænket sansenydelse glider de gradvist ned til niveauet af dyreliv.

En person, der begår abort og slår barnet i livmoderen ihjel, vil blive anbragt i en livmoder i sit næste liv, og en eller anden vil slå ham ihjel. Lige så mange børn, som han har slået ihjel, lige så mange liv kommer han til at acceptere og vil blive slået ihjel i dem alle. Så i hundredvis af år bliver det umuligt for ham at se dagens lys. Han vil blive inde i livmoderen og blive dræbt. Folk kender ikke naturens love. Man kan ikke bryde naturens love på samme måde, som man kan bryde statens love. Lad os sige, at du slår en anden mand ihjel. Måske kan du på en eller anden måde undgå at blive straffet gennem et eller andet kneb. Men du kan ikke undslippe naturens lov. Lige så mange gange du har slået ihjel, lige så mange gange vil du blive dræbt inde i livmoderen. Det er naturens lov.

Gæst: Så sent som i sidste uge talte jeg med en sygeplejerske, der arbejder på en abortgang på et af Londons store hospitaler. Det er forfærdeligt. Nogle af fostrene er i et så fremskredent stadie, at liv tydeligvis er en stærk mulighed.

Śrīla Prabhupāda: Der er ikke kun tale om mulighed. Liv begynder fra selve det øjeblik, hvor der er sex. Det levende væsen er meget lille. Under naturens lov anbringes han ifølge sin karma i faderens sæd og indsprøjtes i moderens liv. Sædcellen og ægcellen fra manden og kvinden smelter sammen og danner en krop, der er ligesom en ært. Derefter begynder den ærtelignende form gradvist at udvikle sig. Dette beskrives alt sammen i den vediske litteratur. Det første stadie er manifesteringen af ni huller til ørerne, øjnene, næseborene, munden, kønsdelene og anus.

Derefter udvikler sanserne sig gradvist, og efter seks og en halv måned er alt klart, og det levende væsens bevidsthed vender tilbage. Før dannelsen af kroppen forbliver det levende væsen i en bevidstløs tilstand, ligesom under bedøvelse. Dernæst drømmer han og kommer så gradvist til bevidsthed. På det tidspunkt har han slet ikke lyst til at komme ud, men naturen giver ham et skub, og han kommer ud. Sådan foregår fødselsprocessen.

Dette er vedisk viden. I den vediske litteratur kan du finde alting perfekt beskrevet. Hvordan kan Vedaerne være underlagt historie? Men problemet er, at vi taler om ting, der er åndelige. Derfor er det somme tider vanskeligt for de grove materialister at forstå dem. De er så sløve, at de ikke kan forstå dem.