I Yamunas madlavningsserie, der blev bragt i Back To Godhead i 1990’erne, bringer vi her afsnit 24, hvor hun efter at have fortalt om Prabhupadas standarder for rengøring i køkkenet viser, hvordan man laver koftaer.

For en kok kan dagligdags aktiviteter tilbydes som en ydmyg ofring til forherligelse af Prabhupada. Resultatet af en koks tjeneste er Krishna-prasada, og ved at spise og distribuere den bliver vores liv gradvist mere og mere åndeligjort.

I mange foredrag, samtaler og morgenture fremhævede Srila Prabhupada vigtigheden af prasada-distribution, men vigtigere end det levede han efter sine instruktioner. For eksempel havde han en krukke med prasada under sit skrivebord, og alle, der kom for at besøge ham, tog derfra med en smag af prasada, som de ofte havde fået direkte fra Prabhupadas egen hånd. Prabhupada bad tempelledere sørge for, at gæster ikke bare smagte Krishna-prasada, men fik fulde tallerkener deraf. Han viste os, hvordan kærlighedsudvekslingen med at give og tage imod prasada renser hjertet og sanserne og glæder selv dem, der er vidner til udvekslingen.

 

Renlighed

Herren Krishna forklarer i Bhagavad-gita, at saucam eller renlighed er et aspekt af viden. I en forklaring i kapitel 13 uddyber Srila Prabhupada: ”Renlighed er afgørende for at gøre fremskridt i åndeligt liv. Der er to slags renlighed: ydre og indre. Ydre renlighed vil sige at tage et bad, men når det kommer til indre renlighed, skal man altid tænke på Krishna og synge Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare. Denne proces renser det ophobede støv af tidligere karma fra sindet.”

 

Ydre renlighed

I Indien kommer tempelkokke næsten udelukkende fra medlemmer af brahmana-kasten. ISKCON-kokke og køkkenhjælpere er måske eller måske ikke initierede som brahmanaer, men under alle omstændigheder forventes de at følge de brahminske standarder for renlighed. Brahmanaer tager normalt bad tre gange om dagen. De vasker deres mund, gummer og tænder ikke blot, når de står op, men også hver gang, de har spist. Ja, de vasker deres hænder, mund og fødder selv efter at have drukket eller blot småspist et eller andet.

Kokke skal have rent tøj på, når de går i køkkenet, og de undgår at have det samme tøj, som de sover i, på i køkkenet, selv om tøjet er rent. Tempelkokke smager aldrig på maden, mens de tillaver den, ikke engang for at tilsmage den. Kokke, der følger disse standarder, anses for suci eller ”rene”.

Et tempelkøkken skal holdes lige så pletfrit rent som Deitets-rummet. I Indien er køkkenet bygget til renlighed. De, der gør rent, giver mudderovnene en frisk afvaskning med mudder efter hver anvendelse og vasker hele køkkenet med vand mindst to gange om dagen, eller efter hvert måltid er blevet tillavet.

 

Rent køkkengrej

Hvis der var én ting i køkkenet, som Srila Prabhupada betonede mere end noget andet, var det pletfrit rent køkkenudstyr. Prabhupadas test for køkkenrenlighed var bunden af gryder. Han huskede, hvordan hans mor ville undersøge bunden af hvert eneste redskab for pletter. Prabhupada lærte sine kokke at rengøre sit messingkogeapparat, indtil siderne og bunden skinnede som guld. Efter at have lavet mad over åben ild brugte jeg aske og jord til dette med fantastiske resultater. Somme tider forkastede Srila Prabhupada tempelkøkkenernes gryder med bemærkninger om, at en vaisnava-kok bør ikke engang røre ved en gryde, der har sorte pletter under bunden.

Så lade os tage et virkelighedstjek. Er du lige nu helt sikker på, at der ingen sorte pletter er under bunden af dit køkkengrej? Det er lige meget, om du er tempelkok, køkkenchef i en restaurant, rejsende munk eller kok i familien. Hvis du er usikker, er du på usikker grund. Du skal være sikker på, at der ikke er skyggen af sorte pletter under bunden af dine gryder, for det er den standard, som Prabhupada gav os.

 

Indre renlighed

Som ovenfor nævnt citerede jeg en forklaring fra Bhagavad-gita, hvor Srila Prabhupada skriver, at måden, man rengør sindet, hjertet og sanserne på, er ved at synge eller recitere Hare Krishna-mahamantraet. At gøre dette er så enkelt, men gavnen deraf er mageløs. Den bedste måde at forstå gavnen deraf er ved at synge og høre. Hengivne spiller ofte bånd med sang af Hare Krishna, når de laver mad, for maha-mantraet renser atmosfæren i køkkenet. Jeg har set i årevis, hvordan maha-mantraet virker som trolddom.

Åndelig madlavning kan være lige så kraftfuld som bøn eller meditation, en fuldstændig absorbering i det transcendentale plan. At høre transcendental lyd kan forstærke processen.

Imens hengivne laver mad, lytter de ofte til forelæsninger om Krishna-bevidsthed, for lyden af forherligelsen af Herren er lige så rensende som Herrens hellige navn. I Montreal talte en ny discipel i 1968 foran Prabhupada under fejringen af Prabhupadas fremkomstdag. Den hengivne sagde, at han ville opleve sit liv som perfekt, hvis han blot hver dag resten af sit liv simpelthen kunne rulle chapatier og lytte til bånd med Srila Prabhupadas foredrag. Disciplens ord fik tårer frem i Prabhupadas øjne. ”Ja,” svarede Prabhupada. ”Mange tak for at tænke på den måde.”

 

Koftaer

Lad os nu vende os til de lette måltider og tilbehør i lærebogen, Lord Krishna’s Cuisine.

Gyldenbrune koftaer, der bliver serveret som en lækker sideret eller som hovedretten i et let måltid, nydes ofte med udbrud af ”ih” og ”uhm”. Kokke forskellige steder i Indien tillaver og former koftaer forskelligt. Kokke i nord laver dem ofte ved at dybstege en kugle af revne radisser, blomkål og kartoffel eller panir-ost, der bindes løst sammen med kikærtemel. Kokke i vest og øst former koftaer som små sauterede kager i stil med kartoffelpandekager. Og kokke i syd kan finde på at lave koftaer med en blanding af grønsager eller malet dal (linsebønner), der bliver stegt til fjerlette krydrede doughnuts.

Som dit hjemmearbejde kan du lave mindst tre slags koftaer fra lærebogen plus de to efterfølgende opskrifter.

For yderligere at forskønne dine koftaer kan du tilføje forskellige chutneyer eller sovse. En sursød chutney af grønne æbler går fint sammen med zucchini-kofta. En stærk chili-sovs af grønne chilier er perfekt sammen med kikærte-kofta, og en persillesovs med cremefraiche passer til næsten enhver form for kofta.

Til en enkel hovedret kan man servere kartoffel-kofta-kager og flødetomat (se nedenunder) med basmati-ris og en sauté af årstidens grønsager.

 

Nogle sidste tanker

Ens sind bliver rent af at ære prasada, der er tilberedt i et ordentligt og rent køkken og ofret til Krishna med hengivenhed. En dag i Vrindavana, imens jeg hældte et glas vand op til Srila Prabhupada fra en lerkrukke, bemærkede han, at hans disciple må lære at handle på en brahminsk måde og omhyggeligt udvikle rene vaner. Hvis disciplen ikke gør tingene ordentligt, fortsatte han, er det ikke disciplen, men den åndelige mester, der bliver kritiseret. Han bad os handle på en sådan måde, at det ville give ham et godt navn og ikke vanære. Lad os alle, gamle og nye hengivne, give Prabhupada den ære og det navn, han fortjener, ved at leve, sådan som han lært os det, og dele hans lære med andre.

 

Kartoffel-kofta-kager

(4-6 personer)

Disse koftaer pandesteges til sprøde kager af krydrede kartofler, mandler og rød peberfrugt, der bindes sammen med en smule kikærtemel.

  • 1 kg kartofler i mellemstore strimler
  • 3½ dl kikærtemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ spsk. salt
  • ½ spsk. røde chili-flager
  • 1 spsk. garam masala
  • 1 spsk. hakket ingefærrod
  • 1½ dl hakkede mandler
  • 2½ dl rød peberfrugt i terninger
  • 1-1½ dl ghee eller jordnøddeolie til stegning

Anbring kartoffelstrimlerne i et dørslag, skyl dem godt og stil dem til side til afdrypning. Bland de øvrige ingredienser godt i en stor skål.

Læg kartoflerne i et rent viskestykke, pres alt tilbagebleven vand ud og tilsæt kartoflerne til de andre tørre ingredienser. Bland med hænderne, indtil blandingen begynder at hænge sammen. Tag klumper på en god deciliters størrelse af kofta–blandingen, pres dem imellem hænderne til flade bolde (ca. 12 i alt) og stil dem til side på plader.

Varm lidt over en halv cm ghee eller olie op i to store sliplet-pander, indtil den bliver varm uden at ryge. Skru derefter ned for varmen til middel. Fugt dine hænder og tryk hver bold let til en kage og lad den forsigtigt glide ned i ghee’en/olien. Steg tre eller fire koftaer i hver pande, uden at de ligger for tæt, indtil de har en varm brun farve, tre eller fire minutter på hver side (vend dem én gang).

Koftaerne ofres med det samme til Krishna eller overføres til bageplader, hvor de kan holdes varme ved 120 grader i en ovn i op til to timer. Servér to-tre koftaer på hver tallerken med skefulde af varm flødetomat.

 

Flødetomat

(ca. ¾ liter)

  • 1 spsk. ghee eller jomfruolivenolie
  • 1 tsk. sorte sennepsfrø
  • ½ tsk. hing
  • ½ dl tomatpuré
  • 1-1½ dl vand
  • 4 dl yoghurt/tykmælk eller cremefraiche
  • salt og peber efter smag

Varm det meste af ghee’en eller olien op i en kasserolle og tilføj sennepsfrøene. Tilsæt hing, når de begynder at skifte farve. Når sennepsfrøene popper, røres tomatpuréen i. Steg i et minut eller to, tilsæt vandet, bland det hele sammen med et piskeris og bring blandingen i kog. Tag gryden af varmen og pisk forsigtigt tykmælken eller cremefraichen i. Krydres med salt og peber. Ofres til Krishna. Genopvarmes forsigtigt før servering uden at blive bragt i kog.