Srila Prabhupada udspørges af journalister i John F. Kennedy lufthavnen i New York den 5. marts 1975.

Journalist 1: Swamiji, hvad er det for et særligt budskab, som du har til folk, der ikke kender til din bevægelse og gerne vil vide noget om den?

Srila Prabhupada: Det er lidt vanskeligt at forstå denne bevægelse, for det er en åndelig bevægelse. Desværre har folk så godt som ingen viden om, hvad ånd er, og hvad en åndelig bevægelse er. De kan kun forstå, at kroppen er der. Men kroppen er en maskine, og maskinens fører er den åndelige sjæl. Så vi begynder vores bevægelse fra dette punkt. Folk er kun optaget af maskinen, men de har ingen viden om, hvem der fører maskinen. Det er det, vi fortæller om.

Journalist 1: Swamiji, din bevægelse har fået en masse opmærksomhed, fordi mange af dine tilhængere klæder sig i, hvad der for Vesten er en sær mode. Hvorfor har du bedt dine tilhængere klæde sig på denne måde og spille trommer på gaden?

Srila Prabhupada: Det er vores måde at prædike på for på en eller anden måde at tiltrække jeres opmærksomhed.

Journalist 1: Jeg er sikker på, at du er klar over, at dine disciple virker mærkelige på mange folk i Vesten på grund af måden, som de agerer på gaden.

Srila Prabhupada: De skal skal virke sære, for de er åndelige. I er alle materialister. For materialistiske personer opfører vi os helt sikkert mærkeligt.

Journalist 1: Er dette den eneste måde at være åndelig på?

Srila Prabhupada: Nej, men du kan ikke hamle op med os, for vi har ikke utilladt sex, vi spiser ikke kød, vi tager ingen rusmidler, og vi spiller ikke hasard. Vi siger nej til så mange ting, og det kan du ikke gøre.

Journalist 1: Det var ikke mit spørgsmål, Swamiji. Er denne tilkendegivelse ved at klæde sig på denne måde, spille trommer og danse på gaderne den eneste måde at være åndelig på?

Srila Prabhupada: Nej, vi har udgivet omkring 60 bøger. Hvis du vil lære mere om denne bevægelse gennem videnskab og filosofi, har du vores bøger. Har du ikke set vores bøger?

Journalist 1: Swamiji, det var ikke det, jeg spurgte om. Jo, det har jeg, men jeg spurgte blot om, hvorvidt folk kan være åndelige uden at klæde sig på den måde og danse i gaderne?

Srila Prabhupada: Ih ja. Du kan blive åndelig i det tøj, du har på nu. Det eneste, du skal gøre, er at lære om åndeligt liv fra bøgerne. Tøj er ingen særlig vigtig ting. Ikke desto mindre klæder pigen derovre sig på én måde, og du klæder dig på en anden.

Journalist 1: Sådan som vi almindelige mennesker klæder os, giver det os mulighed for at bevæge os i alle kredse.

Srila Prabhupada: Pointen er, at tøj ikke er så vigtig en ting.

Journalist 1: Men du beder dine disciple klæde sig på denne måde.

Srila Prabhupada: Det er ligesom når en politimand er klædt på en anden måde, så andre kan forstå, at han er politimand. På samme måde klæder vi os også anderledes, så folk kan forstå, at vi er Hare Krishna-folk.

Journalist 2: Swami, jeg så engang et fjernsynsprogram om din bevægelse, hvor de sagde, at mændene bestemmer, og kvinderne følger. Er det sandt?

Srila Prabhupada: Ikke nødvendigvis. Krishna bestemmer, og det følger vi, både mænd og kvinder. Vi følger Krishnas instruktioner. Det gælder både mænd og kvinder.

Journalist 2: Men anses mænd for at stå over kvinder i jeres bevægelse?

Srila Prabhupada: Ja, naturligvis. En kvinde har helt naturligt brug for at blive beskyttet af en mand. I barndommen beskyttes hun af sin far, senere beskyttes hun af sin mand, og som gammel bliver hun beskyttet af sine ældste sønner. Det er naturligt.

Journalist 2: Det strider imod den måde, mange tænker på i Amerika nu. Er du klar over det?

Srila Prabhupada: I Amerika, måske. Men dette er den naturlige situation. Kvinder har brug for beskyttelse.

Journalist 3: Har du erkendt den højeste sandhed?

Srila Prabhupada: Ja, det har jeg helt sikkert.

Journalist 3: Har du?

Srila Prabhupada: Ja.

Journalist 3: Hvor gammel var du, da du erkendte Gud?

Srila Prabhupada: Jeg kan også give dig erkendelsen.

Journalist 3: Jeg spurgte, hvor gammel du var, da du erkendte Gud?

Srila Prabhupada: Gud er en person som dig og mig. Forskellen er, at vi også er personer, men vi er mange, og Gud er én – lederen. Så hvad er forskellen på denne ene og os mange? Han opretholder alle disse mange, og vi opretholdes af Ham, men Han er også en person som dig og mig. Forstår du?

Journalist 3: Ja, det gør jeg, Swamiji, men mit spørgsmål var lidt mere specifikt end det. Jeg sætter pris på dit svar, men hvor gammel var du, da du erkendte den højeste sandhed? I hvilken fysisk alder?

Srila Prabhupada: Der er slet ikke tale om nogen alder. Erkendelse af Gud bør man undervises i fra livets begyndelse af.

Journalist 3: Jamen, det forstår jeg, Swamiji. Men mit spørgsmål var: i hvilken alder i denne fysiske inkarnation erkendte du selv den højeste sandhed?

Srila Prabhupada: Nu blev vi selvfølgelig født i en rigtig god familie. Min far uddannede mig på denne måde. Så praktisk taget var vi uddannet på denne måde lige fra begyndelsen af vores liv.

Journalist 3: Nej, nej, det forstår jeg. Men på hvilket tidspunkt fik du din egen personlige erkendelse? I hvilken alder?

Srila Prabhupada: Tja, vel i fire- eller femårs alderen.

Journalist 3: Fire eller fem år gammel?

Srila Prabhupada: Ja, det stemmer.

Journalist 2: Swamiji, er det muligt for dine tilhængere på et tidspunkt at erkende den højeste sandhed?

Srila Prabhupada: Det har de allerede gjort.

Journalist 3: Det har de allerede?

Srila Prabhupada: Helt sikkert. Hvorfor skulle de ellers følge en lærer som mig? Jeg er en fattig indisk mand. Hvorfor følger de mig? De er amerikanere – de er rige. Hvordan skal jeg have kunnet bestikke dem? Disse unge mennesker er uddannede og kvalificerede. Hvorfor følger de mig, medmindre de allerede har erkendt det?

Journalist 4: Swamiji, jeg har endnu et spørgsmål til dig, hvis jeg må. Per definition virker det på mig og på andre sympatiserende observatører, at du har bedt dine åndelige børn om at lade den ydre verden i Vesten bag sig og gå dybt ind i hjertet på ISKCON, ind i dit hjerte og ind i den Højestes hjerte for at udrette det, som du har sat som deres mål. Hvad med ydre tjeneste i denne inkarnation?

Prabhupada: Dette er den bedste humanitære tjeneste. De var alle fjolser og slyngler, og vi uddannede dem i åndelig forståelse. Hvis jeg tror, at ”Jeg er denne krop,” er jeg ikke bedre end en kat eller hund. Det er, hvad der foregår: ”Jeg er amerikaner.” ”Jeg er inder.” ”Jeg er hindu.” ”Jeg er muslim.” ”Jeg er kristen.” Kun denne kropslige forståelse. Men siden du nu er kommet til mig, må jeg så spørge, om du er kroppen eller noget andet?

Journalist 4: Swamiji, måske er det mit spørgsmål, der er problemet. Lad mig omformulere spørgsmålet, hvis du giver mig lov. Jeg forstår, at vi ikke har meget spillerum her. Hare Krishna. Men jeg vil stille spørgsmålet kort. Mit spørgsmål har at gøre med karma-yoga i den ydre verden i f.eks. New York City. Fra hvad jeg kan forstå, beskæftiger dine disciple sig ikke med nogen profession. Er det rigtigt?

Prabhupada: Nej, vi er også karma-yogier. Vi spiser også, vi sover også.

Journalist 4: Ja, jo, det forstår jeg. Men jeg taler om ydre tjeneste til folk, der ikke er inden for jeres mission. Ud over at prædike sandheden om Krishna, gør I nogen anden ydre tjeneste til menneskeheden?

Prabhupada: Det inkluderer det hele. Hvis vi gør en person Krishna-bevidst, vil han blive fuldt ud uddannet. Vi behøver ikke at gøre noget andet. Ligesom når man hælder vand på træets rod, kommer vandet overalt. Og hvis man hælder vand på bladet, kvisten eller grenen, kommer det ingen steder. Det er kun lokalt. Så for nærværende er tjeneste en bestemt lokal tjeneste – ikke altomfattende. Men at uddanne folk i Krishna-bevidsthed vil sige at uddanne dem på alle områder.

Journalist 4: Det forstår jeg, Swamiji. Igen må problemet helt sikkert ligge ved mit spørgsmål. Mit spørgsmål er om dine disciples tjeneste til den ydre verden.

Prabhupada: Det har jeg allerede forklaret…

Journalist 4: Ja, men…

Prabhupada: …at hvis man hælder vand på træets rod, når den tjeneste til det hele.

Journalist 4: Hvordan viser det sig?

Prabhupada: Viser sig? Det er ligesom hvis du spiser og giver mad til maven, opdager du, at du har energi i alle de andre dele i kroppen.

Journalist 4: Ja, jeg forstår dine ord, og jeg er taknemmelig for dem, men igen ligger problemet åbenbart hos mig og ikke hos dig. Men spørgsmålet er fortsat det samme: hvad med materiel tjeneste? Materiel tjeneste, ikke kun åndelig tjeneste.

Prabhupada: Det er materiel tjeneste, sådan som jeg viste det. Hvis du kommer mad i maven, styrkes alle dele af din krop. Det er materiel tjeneste. Det er ikke åndelig tjeneste. Åndelig tjeneste ligger ud over det. På samme måde er Gud midtpunktet. Hvis du forstår Gud, forstår du alting.

Journalist 4: Det har jeg forstået, Swamiji. Men dine disciple bygger ikke huse, de arbejder ikke på hospitaler, de gør ikke – altså så vidt jeg ved, og jeg kunne bare svømme rundt i fuldstændig uvidenhed her – men så vidt jeg ved, gør de ikke tjeneste til den ydre verden ud over at tilbyde gratis mad i templet og prædike Herren Krishnas ord.

Prabhupada: Ja, det er din uvidenhed, for du ved ikke, hvad virkelig tjeneste er. Det ved du ikke. Ved du, hvad virkelig tjeneste er?

Journalist 4: Svaret skulle komme fra dig og ikke fra mig.

Prabhupada: Ja, virkelig tjeneste er…lad os sige, at du åbner et hospital. Du kan helbrede en sygdom her i øjeblikket, men kan du give patienten en garanti for, at han aldrig vil dø? Kan du beskytte ham imod døden? På trods af alle jeres store, store hospitaler, kan I beskytte menneskeheden mod døden, mod fødsel, mod alderdom, mod sygdom? Kan I?

Journalist 4: Fysisk set, selvfølgelig ikke. Kun åndeligt.

Prabhupada: Men det er det, vi giver. Det giver vi jer  – ikke mere nogen død, ingen fødsel mere, ingen alderdom mere og ingen sygdom mere.

Journalist 4: Men kunne dine disciple ikke gøre alle disse utrolige ting, som du får dem til at gøre, og på samme tid yde en ydre materiel tjeneste?

Prabhupada: Det gør de. Det gør de. Hvad gør de ikke? De yder alle tjenester. Vi har denne krop. Vi er nødt til at opretholde denne krop. Vi gør alting. Vi spiser også, vi sover også. Ligesom du sover, sover vi også. Hvor er forskellen? Vi giver også lov til sex, men ikke til utilladt sex. Det er forskellen. Vi spiser også, ligesom du spiser. Vi sover, ligesom du sover. Hvor er forskellen?

Journalist 4: Måske kun i opfattelsen.

Prabhupada: Det er alt.

Journalist 4: Tak, Swamiji.

Prabhupada: Der er ingen forskel.

Journalist 4: Mange tak.

Hengivne: Jaya!