Af Jahnu Dasa

Overskriften er et spørgsmål, som jeg blev stillet og forsøger at besvare i det følgende.

I sit aspekt som tiden dræber Gud alle. Sjælen i alle levende væsener er en evig partikel af bevidsthed, men så snart sjælen accepterer en materiel krop, må han acceptere døden som en del af handelen. Den materielle verden kaldes samsara – fødslen og dødens ocean. Hvordan kroppen dør, uanset om det er i en skovbrand eller bilulykke, af sygdom eller af alderdom, er virkeligt uvæsentligt. Den vigtige ting er, at vi dør. Hvordan vi dør, er mindre vigtigt.

Nogle har den ide, at Gud skulle have forhindret Holocaust eller andre forbrydelser mod menneskeheden. Men hvad med alle de millioner af køer, der dagligt slås ihjel i verdens slagterier? Hvorfor beder vi ikke til Gud om at redde dem?

Kendsgerningen er, at Gud tilbyder at redde os fra døden, men vi ønsker ikke at blive reddet. Vi ønsker at blive i den materielle verden og nyde materien. Så Gud lader os gøre det. Vi har den frie vilje til at opfylde vores ønsker i en materiel krop. Gud har givet os den frihed. Menneskeheden har magten til at skabe enten himmel eller helvede på Jorden, og det griber Gud ikke ind i.

Hvis vi imidlertid ikke ønsker at dø, må vi vende os til Gud for hjælp. Men det er en sjælden person, der er villig til at gøre det. Derfor forbliver vi fanget i materielle kroppe under tillokkelsen af materiel nydelse, liv efter liv.

Tilværelsen som et dyr kredser i bund og grund om at æde eller blive ædt. Menneskelivet er en anelse mere kultiveret. Her handler det grundlæggende om at have held med at opfylde sine ønsker. Hvorvidt vi vinder eller taber, afgøres dog af vores karma.

Intet sker uretfærdigt for nogen i den materielle verden. Alt er et resultat af karma, dvs. vores handlinger og reaktionerne på disse handlinger.

Nogle undrer sig over, at hvis Gud er helt igennem barmhjertig og god, hvordan kan der da være så megen lidelse i verden? Det, de ikke tager i betragtning, er, at når folk lider reaktionerne på deres syndige handlinger, er det en god ting. Den materielle verden er udtænkt for at give os reaktioner på vores fromme eller ufromme handlinger, og det er virkeligt godt.

Derfor behøver ingen at undre sig over, hvordan en almægtig og god Gud kan tillade alle disse tragedier at overgå os. Der er ingen grund til at tænke, at enten må Han være ude af stand til at forhindre dem, eller også er Han ligeglad. Faktum er, at Gud giver Naturen lov til at give menneskene præcis de karmiske reaktioner, som de fortjener for deres onde aktiviteter.

Gud er fuldstændig i kontrol, og uanset hvad Han gør, er det fuldstændigt godt. Når Naturen straffer os for det skidt, vi trækker andre levende væsener igennem blot for vores egen egoistiske tilfredsstillelses skyld, er det en god ting. Det er præcis, som det skal være.

Så næste gang nogle jamrer over, hvor grusomt universet er imod dem, tænk da på skiverne af myrdede dyr på deres middagsborde og vid med sikkerhed, at de får nøjagtigt, hvad de fortjener fra universet.

I dyrearterne udlever sjælen sin dårlige karma. Kun i den menneskelige livsform skaber sjælen ny karma, som han enten vil lide eller nyde reaktionerne på.

Den menneskelige livsform er en enestående og meget sjælden chance for sjælen til at blive befriet fra samsara, det endeløse kredsløb af fødsel og død. Ikke at benytte sig af den mulighed er et signal til naturen om, at vi ikke behøver at være mennesker, og vi vil blive anbragt i endnu et kredsløb i de lavere arter.

”Man opnår den menneskelige livsform efter at have vandret i 8.400.000 arter igennem den gradvise evolutionsproces. Dette menneskeliv spoleres for de indbildske fjolser, der ikke søger tilflugt ved Govindas lotusfødder.” (Brahma-vaivarta Purana)