– Af Lalitanatha Dasa –

Hvorfor gør religion os sundere og får os til at leve længere? Det er det aktuelle spørgsmål, der stilles i forbindelse med en netop offentligjort metaundersøgelse. En metaundersøgelse er en ’undersøgelse af undersøgelser’, i dette tilfælde af over 2.500 undersøgelser, der er blevet offentliggjort i tidsskrifter på engelsk over de sidste 10 år, om forholdet mellem religion og sundhed. Lederen af undersøgelsen, professor i psykiatri Harold G. Koenig, konkluderede, at religiøse mennesker med sikkerhed er mere lykkelige, får færre hjertesygdomme og lever længere end andre. Han udtalte:

”Det her er noget, vi ikke bør ignorere. Megen forskning viser, at religiøse mennesker har flere sociale forbindelser, færre negative følelser og flere positive følelser end andre.”

Undersøgelsen er blevet bemærket i videnskabelige kredse, der nu spørger, hvorfor religion gør os sunde og glade. Hjemmesiden videnskab.dk (http://videnskab.dk/kultur-samfund/religiose-mennesker-lever-laengere) forsøgte sig med et svar:

”Effekten kan måske skyldes, at religiøse generelt lever sundere både psykisk og fysisk.”

Måske skyldes??? Hurra for vore højtuddannede og højtlønnede videnskabsmænd! Hvordan skulle vi uvidende lægfolk nogensinde selv kunne have regnet ud, at mennesker, der er sundere og gladere, måske generelt lever sundere?

Men hvorfor religion gør os sundere, er selvfølgelig et vigtigt spørgsmål. Lad mig forsøge mig med et par bud på svaret:

Måske gør religion gør os sundere, fordi en religiøs forståelse er en korrekt forståelse af virkeligheden. Med andre ord kan det være, at Gud virkelig findes, og der faktisk er en mening med livet. Erkendelsen af dette gør livet mere spændende. ”Tænk sig, at Gud faktisk findes, og der faktisk er et liv efter døden. Det er da interessant og inspirerende.” Er det nødvendigt at argumentere for, at mennesker, der finder livet mere interessant og inspirerende, naturligt bliver sundere, psykisk såvel som fysisk?

En stor grund til psykisk usundhed er angst, specielt dødsangst. De, der opdager eller i hvert fald har en stærk fornemmelse af, at Gud findes, og der er et liv efter døden, mister dødsangsten og bliver følgelig psykisk sundere.

For den religionsløse har vores liv ikke mere mening end døgnfluer, der klækkes, vokser, svirrer rundt, formerer sig og dør inden for 24 timer for at overlade pladsen til den næste generation af døgnfluer, der gør det samme. For den religionsløse har livet intet formål ud over at svirre rundt i nogle få år. Det skaber en følelse af meningsløshed og håbløshed, hvilket let udarter til ligegyldighed, virkelighedsflugt og destruktive vaner. Marx skrev, at religion er massernes opium. Måske er sandheden snarere, at opium er et surrogat for den ægte vare – religion. Uden religion er mennesker tilbøjelige til at søge tilflugt i rusmidler for at flygte fra den grusomme ’virkelighed’, at alt er meningsløst, og at vi ophører med at eksistere, når vi dør. Det er måske en forklaring på, at i religionsløse kredse er anvendelsen af rusmidler langt mere udbredt end i religiøse cirkler. Således er det sekulære Danmark også et af verdens mest alkoholiserede samfund.

Religion lærer én, at uanset hvor vanskelig en situation, man befinder sig i, må der være noget godt i den (”Hvad vil Gud have, at jeg skal lære af denne situation?” spørger man sig ofte). Religion lærer altså én at tænke positivt i alle situationer, hvilket selvsagt også er godt for helbredet.

Inden for religionerne findes en stor mængde traditionel visdom og sund fornuft, der rent praktisk kan hjælpe én til at leve sundere (f.eks. læresætninger om mådehold og selvbeherskelse). Mennesker uden religion kender ikke til denne visdom, fordi de på forhånd har afskrevet religion som en kilde til viden og indsigt.

Religion gør generelt én til et mere bevidst og ansvarligt menneske, hvilket gør, at man også føler et større ansvar for at passe på sit helbred.

Endnu flere faktorer spiller sikkert ind. Samtidig er det også relevant at stille et modspørgsmål, nemlig om det overhovedet kan lade sig gøre at være sund uden religion. Bevares, man kan selvfølgelig være midlertidig fysisk sund, selv om det også får en ende før eller senere, men kan man have sundhed i ordets dybeste betydning, en åndelig sundhed, hvorfra mental og fysisk sundhed udstrømmer, uden religion? I den moderne verden har vi forsøgt at skabe sekulære religionsløse samfund, men selv om vi har en overflod af materiel komfort, velstand og underholdning, har det ikke ført til en tilsvarende udbredt følelse af lykke og psykisk og fysisk sundhed. Skyldes det, at ethvert menneske eller samfund, der savner religion, grundlæggende vil være usundt? Det er for mig at se det virkelige spørgsmål, som den store metaundersøgelse rejser.