– Af Caitanya Caran Dasa –

At bekymre sig er en naturlig menneskelig respons på livets usikkerheder. Trods det kan det, der er naturligt, blive unaturligt, hvis det er vores eneste respons, for da overvælder bekymring os og reducerer os til følelsesmæssige vrag.

Vi kan måske ikke undgå at blive angrebet af bekymring, men vi kan forhindre bekymring i at overvælde os. Hvis vi tillader bekymringsfyldte tanker uhindret adgang, fylder de snart hele vores bevidsthed og lammer os eller gør os febrilske og afholder os fra at handle konstruktivt. Det, der tillader bekymring af komme ind i og optage plads i vores bevidsthed er, at vi tænker på problemet. Jo mere vi tænker på det, desto mere vil bekymring gennemtrænge og fylde os.

Jeg hører protesten: ”Hvordan kan jeg lade være med at tænke på problemet? Hvis jeg ikke tænker på det, hvordan vil jeg løse det? Og hvis jeg ikke prøver at løse det, vil det ødelægge mig.”

Ja, vi er nødt til at forsøge at løse problemet, men at tænke uhæmmet på det kan meget vel være den værste måde at forholde sig til det på. Når vi føler os truet af problemet, bliver vores tankegang ofte uintelligent i den forstand, at vi mister kontrollen over vores tanker, og de tager i stedet kontrol over os. Da antager de et liv af deres eget og trækker os ned i følelser af hjælpeløshed og håbløshed. Hele vejen igennem holder vi ihærdigt fast på det bekymringsgivende problem og tror, at vi forholder os til det og prøver at løse det, imens vi i virkeligheden bliver styret af det, ligger under for det og bliver knust af det.

For at forhindre en sådan rutchetur i vores bevidsthed er vi nødt til at give bevidstheden noget, der kan løfte den og fastholde den. Det bedste sådanne faste holdepunkt er den højeste virkelighed, Gud. Et af hans navne er Hari, Herren, der stjæler alle urenheder – inklusive vores bekymringer. Når vi mediterer på Ham og beder om styrke og vejledning, garanterer Bhagavad-gita (18.58) os, at vi vil kunne løbe let hen over alle forhindringer. Vi mærker os selv følelsesmæssigt, intellektuelt og åndeligt hævet over vores omstændigheder lidt i stil med en person, der bliver løftet op fra en eksploderende vulkan. Når vi ser vores problemer utilknyttet og på afstand, ser vi sider og finder løsninger, som vi havde overset tidligere, da problemet hang truende over os og helt fyldte vores tanker.

Hengiven meditation giver således en konkret lindring, men for effektivt at få gavn af denne meditations kraft er vi nødt til at have en passende proces og praktisere den i tilstrækkeligt omfang. Mantraer, der består af Guds hellige navne, er det bedste, der kan løfte os op. Fast meditation på disse guddommelige lyde er som praksis det bedste grundlag for at afbøde voldsomme angreb af bekymring. Under sådanne angreb vil vores praksis sætte os i stand til at holde fast i det guddommelige og dermed hæve os over problemerne. Ved således at lære os selv at holde fast i Hari i stedet for bekymring, kan vi gå og vokse igennem problemer på en let og elegant måde.

Oversat fra http://iskconnews.org/what-to-do-when-worry-overwhelms-us,4740/