– Af Yamuna Devi Dasi –

Hvad har Mahatma Gandhi, Dick Gregory, Jane Fonda, Norman Mailer, bolivianske systemkritikere, engelske feminister og irske revolutionære til fælles? De har alle på et tidspunkt fastet af en eller anden grund. Materielt set lykkedes målet med deres faste i nogen grad, uanset om det var for at befri Indien fra engelsk dominans, vende den offentlige mening imod Vietnamkrigen, tabe vægt, opnå amnesti for politiske flygtninge, få stemmeret, og jeg ved ikke hvad.

Men hvad med åndeligt liv? Nu er det ikke sådan, at blot ved at sulte os selv gør vi helt sikkert åndeligt fremskridt. Det afhænger meget af vores motiv. At faste for at opnå noget politisk kan måske godt give os et politisk mål,  men den vediske lære fortæller os, at vi skal ville noget mere end at opnå sådanne materialistiske mål. Ifølge de vediske skrifter skal faste hjælpe os til at styre sindet og sanserne, så vi kan gøre fremskridt i åndelig erkendelse. Dette kan lyde som en hård og kortsigtet opfattelse, men lad os se nærmere på den, før vi hårdt og kortsigtet afviser den.

Lad os sige, at jeg er overvægtig og gerne vil tabe et par kilo (i Vesten er ønske om vægttab den mest almindelige grund til, at folk faster). Og lad os sige, at jeg opbyder al min beslutsomhed og faster for at smide de ekstra kilo. Det løser fortsat ikke det problem, der gjorde mig overvægtig til at begynde med, nemlig dårlige spisevaner. Så jeg er meget ligesom den berømte elefant, der bader omhyggeligt i en flod og derefter igen snavser sig til ved at rulle rundt i mudderet på flodbredden. Hvad gavner et sådant bad? Eller som Judith Dobrzynski skriver i de sidste sætninger i sin bog Fasting, a Way to Well-Being: ”For at sikre sig et godt helbred er det altid bedre at spise en afbalanceret, moderat kost. Der er ingen genveje til det mål.”

De materielle mål, der opnås ved at faste, er som alt andet materielt midlertidige og begrænsede. Indien er fri for engelsk herredømme, men ikke fri for daglige økonomiske, politiske og sociale kriser eller for tørke, oversvømmelser, fattigdom og alle de andre onder, der følger industrialiseringen. Vietnamkrigen er slut, men andre krige blusser regelmæssigt op. På samme måde kan man genvinde sit helbred ved at faste, men hvor længe? Sygdom er en uundgåelig del af materielt liv.

Men en transcendentalists faste er noget helt andet. Hans mål er hverken noget midlertidigt eller begrænset. Han indleder ikke sin faste med en pressekonference for at få offentlighedens opmærksomhed eller stiller sig op på vægten hver dag for at se, hvor mange kilo han har tabt. Han ser ikke engang frem til den dag, hvor han igen kan spise en æblekage uden fortrydelse eller skyldfølelse. Ja, de mest avancerede transcendentalister faster, uden at de tænker over det, for de glemmer faktisk at spise!

For sådanne avancerede sjæle er denne forglemmelse ikke et resultat af streng selvfornægtelse, men af spontan ren kærlighed til Gud. For eksempel beskrives det om Uddhava, en stor hengiven af Herren Krishna, i Srimad-Bhagavatam: ”Han var en person, der selv i sin barndom som femårig var så optaget af Herren Krishnas tjeneste, at når han blev kaldt hjem af sin mor til morgenmad, var han ikke interesseret.” På samme måde var Herren Caitanyas mest fremtrædende disciple, de seks Gosvamier, så absorberet i hengiven tjeneste og i at tænke på Herren, at de også glemte at spise.

Vi kan forstå denne optagethed en lille smule. Nogle gange bliver vi så optaget af en roman eller et fjernsynsprogram, at når nogen kalder på os, lægger vi ikke mærke til det. Det går ind ad det ene øre og ud ad det andet. Men vi kan ikke imitere ekstasen hos Krishnas store hengivne, hvis opmærksomhed er så fordybet i den Højeste Herre, at de glemmer at spise.

For os, der ikke er på dette ophøjede niveau af spontan hengivenhed til Herren, nævner skrifterne nogle bestemte helligholdelser, der vil hjælpe os til at komme til det niveau. Med hensyn til at faste gør vi det på fremkomstdagene for Herren og Hans bemyndigede repræsentanter og på ekadasi (ekadasi er den elevte dag efter hver fuldmåne og hver nymåne). På disse dage forsøger vi at koncentrere vores opmærksomhed og energi på transcendentale aktiviteter ved at høre om og diskutere Krishna-bevidsthed og ved at mindske vores kropslige behov. Med andre ord er målet åndeligt fremskridt og selverkendelse.

Der er forskellige måder at overholde ekadasi på. Man kan faste hele dagen, man kan nøjes med kun at spise frugt, eller man kan spise frugt, mælk, mælkeprodukter og rodfrugter (såsom kartofler, rødbeder, ræddikker og jordnødder), der er let krydrede. Men de fleste hengivne overholder ekadasi ved bare at afstå fra enhver form for korn og bønner. Med andre ord undgår de ris, hvede, majs, bønner, ærter, dal (suppe lavet af tørrede bønner) og krydderier, der er blandet med mel, såsom hing.

Selv om det ikke er vanskeligt at følge ekadasi, er både de materielle og åndelige resultater store. For det første er denne faste godt for helbredet, og der bliver også sparet mad generelt (hvis alle overholdte ekadasi, kunne man spare tonsvis af mad til folk, der virkelig har brug for den). Ud over det hjælper denne enkle askese os til at blive religøse. Ifølge Brahma-vaivarta Purana: ”Den, der overholder ekadasi, befries for alle reaktioner på syndige aktiviteter og gør fremskridt i fromhed.” På den anden side har Herren Krishna ikke meget til overs for afståelse fra at spise, hvis man gør det af materielle grunde, selv om man er en verdensberømt politiker eller stor skuespiller: ”Offerhandlinger, der gøres uden tro på den Højeste, er midlertidige. De er uden værdi i både dette liv og det næste.” (Bg. 17.28).

Her er nogle enkle ekadasi-opskrifter, du kan afprøve for at glæde Krishna (se i kalenderen, hvornår det er ekadasi næste gang).

 

Cashewchutney
(kaju chatni)

Denne lette fløjlsbløde chutney har en enestående smag og er en glimrende rå dip til friske grønsager. Blandet sammen med tykmælk er det en dejlig salatdressing.

Tilberedelsestid: 5 minutter

Giver omkring 2 dl.

  •  1 spsk. friske korianderblade, finthakket
  • 2½ dl rå flækkede eller knuste cashewnødder
  • 0,6 dl citronsaft
  • 1 tsk. salt
  • 2-3 tsk. frisk ingefær, finthakket
  • ½-2 tsk. stærke grønne chilier, uden frø, finthakket
  • ½-1 dl vand

Blend alle ingredienserne i en blender i 30 sekunder. Stands maskinen, skrap blandingen af ned imod blenderens blad og blend i 15 sekunder mere. Tilsæt om nødvendigt lidt mere vand for at få en jævn puré.

Kom chutneyen i en lille skål, hvorfra den ofres til Krishna med det samme. Tildækket kan denne chutney holde sig i op til to dage. Siden chutneyen bliver tykkere, når den står, tilsættes lidt vand, før den serveres, indtil den får sin cremede, fugtige konsistens.

Kastaniemels- eller bananmels-halava

(singara halava)

Denne halava er en luftig, sød budding med en konsistens, der minder om moste kartofler. Siden den laves uden korn, er den en populær dessert på ekadasi-dage.

Tilberedelsetid: 20 minutter

Giver 4-5 portioner

  • 2-2½ dl mælk
  • 1½-2 dl sukker eller honning
  • ¼ tsk. kardemommepulver
  • 1/8 tsk. muskatpulver
  • 1 dl. ghee (klaret smør)
  • 2½ dl sigtet bananmel eller kastaniemel
  • 2 spsk. hakkede valnødder eller mandler
  • 2 spsk. hakkede rosiner 

Bland mælk og sukker/honning i en blender. Tilsæt krydderierne bagefter.

Varm ghee’en i en 2-liters gryde over medium varme, drys det sigtede mel i og steg langsomt under omrøring i otte minutter, eller indtil melet er lysebrunt.

Imens du rører i blandingen af mel og ghee med den ene hånd, hælder du langsomt den sødede mælk i med den anden og koger derefter ingredienserne, indtil væsken er helt opsuget, og halavaens konsistens er let og luftig.

Servér halavaen i individuelle serveringsskåle eller overfør den til en stor serveringsskål og pynt med hakkede nødder og rosiner. Ofres varm til Krishna.

 

Hurtigt sauterede kartofler

(sukhe alo)

Dette er måske den mest klassiske af alle ekadasis kartoffelretter.

Tilberedelsestid: 25 minutter

Portioner: 4

  • ½ tsk. sort peber, groft malet
  • ½ tsk. tørristet spidskommenfrø, groft malet
  • ½ tsk. chat masala, hvis det kan fås (prøv en indisk butik)
  • 1½ dl tykmælk/yoghurt
  • ¾ kg friske kogekartofler
  • 3 spsk. ghee eller olie
  • 1 tsk. salt

Rengør eller skræl kartoflerne, skær dem i terninger på 2½ cm, damp dem, indtil de er bløde, og stil dem til afkøling.

Bland sort peber, spidskommenfrø, chat masala og tykmælk i en skål.

Kom kartoffelstykkerne i skålen og rør dem nænsomt rundt i den krydrede tykmælk. Stil dem til side og lad dem trække i 15 minutter.

Varm ghee’en eller olien i en tykbundet stegepande over medium til høj varme, indtil en dis eller tåge dannes på overfladen. Kom kartoflerne på panden sammen med salt og steg dem under omrøring, indtil kartoflerne får en gylden skorpe. Ofres varme til Krishna.

 

Dybstegte mosede grønsagskroketter

(kacha kela bada)

Tilberedelsestid: 25 minutter

Giver 12 kugler

  • 200 g friske kogekartofler
  • 200 g modne bananer
  • 200 g colocasiarod (prøv en specialforretning)
  • 1¼ tsk. salt
  • 1/8 tsk. sort peber, groft malet
  • 1 til 3 tsk. stærke grønne chilier, finthakket
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1-1½ dl bananmel eller kastaniemel
  • 5-8 dl ghee eller olie

Rengør eller skræl kartoflerne, skær dem i terninger på 2½ cm og damp dem, til de er bløde. Gør det samme med bananerne og colocasiaroden.

Mos kartoflerne, bananerne og colocasiaroden sammen i en skål og bland dem med salt, peber, chili og citronsaft. Ælt herefter melet i, indtil dejen er blød.

Del dejen i 12 bløde, runde kugler. Varm ghee’en eller olien i et dybt stegekar eller en stegegryde, indtil temperaturen når 180 grader (brug et stegetermometer). Kom seks kugler i ad gangen og steg dem under let omrøring, indtil de er jævnt stegte og har en dyb rødlig farve. Løft dem op med en hulske og steg de resterende kugler. Ofres dampende varme til Krishna.