SPØRGSMÅL: Jeg vil gerne høre jeres mening om det kvindesyn, som findes flere steder i teksterne. Det er svært at acceptere den negative værdiladede fremstilling af det feminine køn, når der vurderes på det intellektuelle. I al fald er det noget, min kone ikke kan forlige sig med, når snakken nærmer sig det religiøse middelaldermenneskesyn, som man jo også finder i andre religioner og dermed også i de vediske skrifter.

Tilknytning er svær at komme udenom, og måske er kvinder mere naturligt tilknyttet prakrti [den materielle natur]. Men det betyder vel ikke, at de er ringere.

SVAR: Jeg vil nok ikke kalde Vedaernes kvindesyn middelalderligt. Jeg opfatter det snarere som eviggyldigt (hvilket selvfølgelig inkluderer Middelalderen).

Det første punkt er, at vi er hverken mænd eller kvinder. Du og jeg er lige nu i mandekroppe, men har sikkert været i kvindekroppe i tidligere liv eller kan komme det i fremtidige liv. Kroppen, uanset om den er mand eller kvinde, er kun et hylster. Det gælder for os alle, uanset om vi lige nu er mænd eller kvinder.

Kroppen er ikke kun den grove fysiske krop, men også den tilhørende subtile mentale krop, der betinger os med f.eks. en kvindementalitet eller mandementalitet. Derfor er kvinder og mænd mentalitetsmæssige forskellige. Det er ikke et spørgsmål om mere værdig eller mindre værdig, for alle levende væsener er som åndelige sjæle grundlæggende ligeværdige som evige dele og tjenere af Krishna. Men det, vi har behov for, det, vi ønsker at gøre, og den, rolle, det er naturligt for os at spille, er forskellige for mænd og kvinder. Derfor betyder virkelig ligestilling ikke, at mænd og kvinder skal være ens og gøre det samme. Det betyder, at begge parter får lige mulighed for at være det, som det er naturligt for dem at være.

Kvinders første behov er beskyttelse, fordi de har en svagere og mere udsat natur. Derfor skal kvinder ifølge Vedaerne beskyttes på alle stadier af livet. Som barn beskyttes en kvinde af sin far, som voksen af sin mand, og som gammel af sine voksne børn. At en kvinde skal beskyttes, betyder ikke, at hun skal være en slave for sin mand. Børn skal også beskyttes, men det betyder ikke, at de holdes som slaver. De beskyttes, fordi de regnes for værdifulde. Det samme gælder for kvinder.

Mænd og kvinder er intelligentmæssigt forskellige. Den ene side af det faktum er, at mænd kan være mere intelligente, end kvinder kan være det. Den anden side, som mange ofte ikke får med, er, at mænd også kan være dummere, end kvinder kan være det. Tilsyneladende har det noget at gøre med, hvordan hjernen er skruet sammen på henholdsvis mænd og kvinder. Hos mænd er enten den intelligensmæssige side af hjernen eller den følelsesmæssige side aktiv, men ikke begge på samme tid. Hos kvinder er begge sider aktive hele tiden. Det betyder, at der altid er følelser involveret, når kvinder bruger intelligensen, og derfor kan de ikke manifestere den samme rene (følelsesløse) intelligens, som mænd kan det. Men en kvinde kan ikke heller ikke miste intelligensen på samme måde, som en mand kan gøre det, når han ligger under for sine følelser.

Nu om dage ligger de fleste mænd under for deres følelsesmæssige tilknytninger til kvinder, og derfor oplever vi ofte kvinder som mere intelligente end mænd. Derfor er mange kvinder også utilfredse med deres mænd, fordi de kan ikke få den beskyttelse, som de gerne vil have fra en mand med intelligens.

Kvinders naturlige rolle er at være mødre. Det betyder ikke, at de ikke også har andre roller eller ikke kan være andre ting. Men at være mødre er deres vigtigste rolle. Dette skurrer i ørerne på mange moderne mennesker, fordi vi er blevet indpodet med en unaturlig ide om, at moderrollen er en mindreværdig rolle. Det er selvfølgelig absurd, for vi kan undvære mange personer i vores liv inklusive statsministeren, bankdirektøren, karrieadvokaten, forretningskvinden osv., men vi kan ikke undvære vores mor.

Moderrollen er den vigtigste rolle i samfundet, hvis vi ser på den betydning, en mor har i hvert enkelt menneskes liv. Ikke desto mindre bliver der set ned på det at være mor i vores samfund, hvilket er absurd. Det vediske livssyn er ikke sådant. Tværtimod er moderen den mest respekterede person i en familie, for ingen har så vigtig en rolle som hende. Derfor bliver hun givet alle faciliteter til at være mor, hvilket inkluderer en god beskyttelse.

Der kan siges mere om det vediske kvindesyn, men jeg håber, dette giver en overordnet forståelse af, at der bestemt ikke er tale om noget nedværdigende syn på kvinder. Tværtimod – det modsatte er tilfældet.