– Af Srila Prabhupada –
Her fortsætter de svar, Srila Prabhupada gav på en række spørgsmål, han blev stillet i juni 1976 af det indiske magasin Bhavan’s Journal.
Selv fra synspunktet af grundlæggende moralsk instruktion må vi spørge: ”Hvem er uddannet i dag?” Den uddannede person beskrives af Canakya Pandita:
matr-vat para-daresu
para-dravyesu lostra-vat
atma-vat sarva-bhutesu
yah pasyati sa panditah
”Den uddannede mand er ham, der ser en andens mands hustru som sin moder og en andens ejendom som urørligt affald, og han ser alle andre på niveau med sig selv.”
Det er en pandita, en lærd mand. I Bhagavad-gita [5.18] beskriver Krishna også en pandita:
vidya-vinaya-sampanne
brahmane gavi hastini
suni caiva sva-pake ca
panditah sama-darsinah
”I kraft af sand viden ser den ydmyge vismand med samme syn på en lærd og mild brahmana, en ko, en elefant, en hund og en hundeæder.” Det er en lærd mand. Ikke den, der bare har taget en eksamen. Den, der har en eksamen, men ingen tapasya og ingen karakter, er ifølge Krishna mayayapahrta-jnana – den, ”hvis viden er stjålet af illusion.” Selv om han har lært så mange ting, har maya ikke desto mindre fjernet hans viden. Han er en slyngel. Han er et dyr. Det er perspektivet i den vediske civilisation.
Renselse af hjertet
Pusta Krishna: Næste spørgsmål, Srila Prabhupada? ”Hvilken rolle spiller ritualer i religion? Skal man forsøge at afvikle dem, som nogle reformister hævder det, eller skal de tilskyndes? Hvis ja, under hvilken form da?”
Srila Prabhupada: Et ritual er en praksis, der er baseret på tapasya eller askese. Generelt er det sådant, at medmindre man gennemgår de ritualistiske renselsesprocesser, forbliver man uren. Men fordi det i denne tidsalder er praktisk taget umuligt at få folk til at følge alle disse ritualistiske processer, anbefaler både skrifterne og Caitanya Mahaprabhu: ”Syng Hare Krishna-mahamantraet.” Dette er den særlige fordel ved denne tidsalder – ved konstant at synge Hare Krishna-mahamantraet bliver man automatisk renset.
I Sin Siksastaka beskriver Herren Caitanya de gradvise fordele ved at synge Hare Krishna. Først er der ceto-darpana-marjanam [Cc. Antya 20.12]. Som det første renses hjertet, for vi er urene på grund af hjertets snavs, der liv efter liv har samlet sig i den dyriske livstilstand. Uanset om det er fremskridt i åndeligt liv, kultur eller tapasya, har alting til formål at rense hjertet. I denne proces med sang af maha-mantraet er den første gavn hjertets renselse. Ceto-darpana-marjanam.
Når hjertet er renset, bliver en person kvalificeret til at blive befriet fra mayas kløer eller den materialistiske levemåde. Han forstår, at han ikke er denne krop – han er en åndelig sjæl, og hans pligt er derfor noget andet end blot rent materielle anliggender. Han tænker: ”Nu er jeg engageret i kun at søge efter livets kropslige bekvemmeligheder. De er overhovedet ikke essentielle, for min krop vil blive udskiftet. Siden jeg i dag er i en amerikansk krop, tror jeg, at jeg har så mange pligter som et amerikansk menneske. I morgen er jeg måske i en amerikansk hundekrop, og med det samme vil min pligt være en anden. Jeg kan forstå, at disse kropslige anliggender ikke er min virkelige pligt. Min virkelige pligt er, hvordan jeg som en åndelig sjæl ophøjer mig selv til den åndelige verden, hjem tilbage til Guddommen.”
Således renser personen, der synger Hare Krishna, sin bevidsthed. På den måde standses hans materialistiske aktivitet. Han forstår: ”Dette er blot spild af tid. Jeg må handle åndeligt.” Det er viden, der kommer fra at rense hjertet (ceto-darpana-marjanam [Cc. Antya 20.12]). Illusionen, der får én til forkert at handle på grundlag af den kropslige livsopfattelse, får man bugt med blot ved at synge Hare Krishna-mahamantraet. Dette er den første gavn, man får af at synge Hare Krishna.
Så er der bhava-maha-davagni-nirvapanam: Den materielle tilværelses flammende ild slukkes. Dernæst er der sreyah-kairava-candrika-vitaranam: Ens liv bliver fuldstændigt lykkebringende; og vidya-vadhu-jivanam: Man bliver fyldt med transcendental viden. Den næste nytte er anandambudhi-vardanam: Havet af transcendental lyksalighed vokser; og purnamrtasvadanam: Man smager nektaren af Krishna-bevidsthed for hvert skridt i livet. Med andre ord bliver ens liv fuldstændigt lyksaligt. Slutteligt er der sarvatma-snapanam param vijayate sri-krsna-sankirtanam: Al ære til denne sankirtana-bevægelse, sangen af Hare Krishna-mahamantraet!
Denne sankirtana-bevægelse er Caitanya Mahaprabhus gave, og ved at engagere sig i denne sang opnår man kevala-bhakti, ublandet hengivenhed til Herren. Alle fordelene, man får ved at praktisere askese, bodsøvelser, mystisk yoga osv., vil blive opnået til fulde alene gennem sangen af Hare Krishna-mantraet. Ifølge Srimad-Bhagavatam [6.1.15]:
kecit kevalaya bhaktya
vasudeva-parayanah
agham dhunvanti kartsnyena
niharam iva bhaskarah
Når Solen står op, forsvinder en altgennemtrængende tåge med det samme. På samme måde udryddes alle ens synder, og man bliver fuldstændigt rehabiliteret gennem bhakti-yoga-processen, specielt gennem sangen af Hare Krishna-mahamantraet. Med andre ord kommer man til det åndelige plan, hvilket er livets fuldkommenhed.
Renselsesprocessen
Pusta Krishna: Srila Prabhupada, det næste spørgsmål er på en måde en gentagelse af det forrige: ”Der er forskellige samskaraer eller renselsesceremonier, der foreskrives for hver eneste civiliseret person fra fødsel til død. Mange af disse samskaraer bliver ikke fulgt i dag. Bør de genindføres?”
Srila Prabhupada: Det virkelige mål med samskaraer er at bringe slynglen til niveauet af viden. Janmana jayate sudrah: Ved fødslen er alle det samme – sudraer. Med andre ord er man uden nogen form for viden. Formålet med samskaraer er gradvist at bringe en person, der ingen viden har om åndeligt liv, til det åndelige plan. Som der står, samskarad bhaved dvijah: Gennem renselsesprocesserne bliver man åndeligt genfødt. Det er afgørende. Menneskelivet er en mulighed for at forstå, hvad man er, og hvad målet med ens liv er. Målet med livet er at vende hjem, tilbage til Guddommen. Når det kommer til stykket, er vi uadskillelige dele af Gud. På en eller anden måde er vi nu i denne materielle eksistens. Livets virkelige mål er at vende tilbage til den åndelige verden, hvor der ingen kamp er for tilværelsen – et dejligt, lykkeligt liv. Vi ønsker et lyksaligt liv, der ikke ophører, men det er ikke muligt i den materielle verden. Den lykke er at finde i den åndelige verden. Vores mål bør være at komme dertil, og alle mennesker skal gives chancen. Det er virkelig uddannelse. Det kaldes samskara, renselsesprocessen.
I alt er der dasa-vidha-samskarah, ti slags renselsesprocesser. I denne tidsalder er det meget vanskeligt at følge dem, men hvis man synger Hare Krishna-mahamantraet uden forseelse under ledelse af en åndelig mester, bliver alle disse samskaraer automatisk opfyldt, og man vender tilbage til sin oprindelige åndelige position.
Aham brahmasmi: ”Jeg er en åndelig sjæl.” Vi er Brahman, ånd, og Krishna er Param Brahman, den Højeste Ånd. Som Arjuna nævnte det, param brahma param dhama pavitram paramam bhavan [Bg. 10.12]: ”Du er den Højeste Ånd, den endelige bolig, den reneste, den Absolutte Sandhed.” Krishna er Brahman eller ånd, og jeg er også Brahman, men Han er den Højeste Brahman, imens jeg er en ganske lille Brahman. Derfor er det min pligt at tjene Krishna. Det er Herren Caitanyas lære. Jivera ‘svarupa’ haya krsnera ‘nitya-dasa’ [Cc. Madhya 20.108]: ”Det levende væsens virkelige identitet er, at han er Krishnas evige tjener.” Hvis man engagerer sig selv i sin oprindelige åndelige pligt ved at handle som Krishnas tjener, opfyldes alle renselses- og reformeringsprocesser.
Fordelen ved igen at blive engageret i vores oprindelige åndelige pligt gives kvit og frit i denne tidsalder. Kirtanad eva krsnasya mukta-sangah param vrajet [SB. 12.3.51]: ”Blot ved at synge Herrens hellige navn opnår man åndelig befrielse.” Reformeringsprocesserne eller samskaraerne har til formål at rense en person, så han bliver mukta-sangah, befriet fra enhver dårlig omgang i den materielle tilværelse og kvalificeret til at vende hjem, tilbage til Guddommen. Dette er den særlige fordel ved at synge Hare Krishna-mahamantraet.
Spørgsmålet var: ”Bør renselsesprocesserne genindføres?” De bør genindføres så vidt, det er nødvendigt, men de kan ikke alle genoplives i denne tidsalder. Folk bør drage fordel af sangen af Hare Krishna-mahamantraet. Da vil al reform være der, og folk vil komme til det åndelige plan – brahma-bhutah, erkendelsen af Brahman. Derefter prasannatma: De vil blive lykkelige. Na socati na kanksati: Der vil ikke være nogen sorg eller unødvendig længsel. Samah sarvesu bhutesu: Folk vil se alle på det åndelige plan. Og slutteligt mad-bhaktim labhate param [Bg. 18.54]. På denne måde vil de komme til niveauet af hengiven tjeneste, og derved bliver deres liv fuldkomment. Har jeg svaret på spørgsmålet eller ej?
Pusta Krishna: Ja. Der er blot et spørgsmål, som jeg har, Srila Prabhupada. Du sagde, at samskaraerne bør genindføres, så vidt det er nødvendigt?
Srila Prabhupada: De essentielle ting. For eksempel er disse fire ting essentielle, hvis man skal være en brahmana: ingen utilladt sex, ingen kødspisning, ingen beruselse, intet hasardspil. Disse afgørende ting skal være der. Man kan ikke klare sig uden dem. Vi må i det mindste undgå syndige aktiviteter. Da kan man praktisere Krishna-bevidsthed. Som Krishna siger det i Bhagavad-gita [7.28]:
yesam tv anta-gatam papam
jananam punya-karmanam
te dvandva-moha-nirmukta
bhajante mam drdha-vratah
”Personer, der har handlet fromt i tidligere liv og dette liv, og hvis syndige handlinger helt er ophørt, befries fra illusionens dualiteter, og de engagerer sig i Min tjeneste med beslutsomhed.”
Man kan ikke blive en hengiven, hvis man ikke holder op med at handle syndigt. Derfor må man begynde med disse fire forbud. Man er nødt til at undgå syndige aktiviteter som utilladt sex, kødspisning, hasardspil og beruselse inklusive tobak, kaffe og te. Derved vil man gradvist blive helt syndfri. På den ene side skal man følge disse restriktioner, og på den anden side skal man engagere sig i hengiven tjeneste. At engagere sig i hengiven tjeneste på den åndelige mester og sastras ordre er måden at forblive på det transcendentale plan på.
Det transcendental plan vil sige, at der ingen syndige aktiviteter er. ”Syndigt” er helt utænkeligt der. Der er kun ”fromme” og ”syndige” handlinger, så længe vi er på det materielle plan. ”Godt” og ”dårligt”, ”fromt” og ”syndigt” – alle disse betragtninger hører til det materielle plan. Men når man er på det transcendentale plan, er man automatisk uden synd. Krishna bekræfter dette i Bhagavad-gita [14.26]:
mam ca yo’ vyabhicarena
bhakti-yogena sevate
sa gunan samatityaitan
VI brahma-bhuyaya kalpate
Et syndigt liv og et fromt liv foregår inden for denne materielle verden, men når man er åndeligt engageret, er man hævet over det materielle plan og er på det åndelige plan.
Sagen er i en nøddeskal, at hvis man synger Hare Krishna-mahamantraet og opgiver disse syndige aktiviteter, bliver man automatisk rehabiliteret. Man kommer til det åndelige plan, og på den måde bliver ens liv fuldkomment. (Fortsættes i næste nummer)