– Af Srila Prabhupada –
Her fortsætter de svar, som Srila Prabhupada gav på en række spørgsmål, han blev stillet i juni 1976 af det indiske magasin Bhavan’s Journal. Bemærk, at vi har givet serien en anden titel, Civilisation og transcendens, der bedre afspejler den oprindelige titel end det,vi kaldte den i de første tre afsnit (’Religion uden forestilling om Gud’ var egentlig blot kapiteloverskriften til det første afsnit i serien).
Forkastelse af kastesystemet
Pusta Krishna: Næste spørgsmål, Srila Prabhupada: ”Vil den vediske religions grundlæggende værdier på nogen måde blive påvirket af fjernelsen af kastesystemet, sådan som man nu forsøger at gøre det på alle niveauer?”
Srila Prabhupada: Det vediske religionssystem, som vi har beskrevet – varnasrama-systemet, der er skabt af Krishna – må ikke forveksles med det nutidige kastesystem, hvor sociale inddelinger fastsættes efter fødsel. Men fjernelse af alle sociale opdelinger kan ikke lade sig gøre. Det er blot en anden form for dumhed, for Krishna Selv siger, catur-varnyam maya srstam guna-karma-vibhagasah [Bg. 4.13]: ”Dette system med fire sociale inddelinger ifølge kvalitet og arbejde er etableret af Mig.” Men problemet er, at dette såkaldte kastesystem har fundet sin vej ind med den forkerte ide, at for at være en brahmana skal man være søn af en brahmana. Det er kastesystemet. Men det siger Krishna ikke. Han udtaler ”ifølge kvalitet og arbejde”. Han nævner aldrig ”ifølge fødsel”. Så dette såkaldte kastesystem i Indien er en forkert ide om catur-varnyam, systemet med fire sociale inddelinger. Det virkelige system med catur-varnyam betyder guna-karma-vibhagasah, bestemmelse af de fire sociale inddelinger ifølge kvalitet og arbejde.
Man skal være kvalificeret. Og hvordan bliver man kvalificeret? Det forklares også. For eksempel beskriver Krishna i Bhagavad-gita en brahmanas kvaliteter som følger: samo damas tapah saucam ksantir arjavam eva ca jnanam vijnanam astikyam [Bg. 18.42]. ”Fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, visdom og religiøsitet.” Så folk, der gerne vil være brahmanaer, skal uddannes til at erhverve sig disse kvaliteter. Det er ikke nok blot at ophæve kastesystemet, der er besmittet af den urene ide om kvalifikation gennem fødselsret. Dette forkerte kastesystem bør helt sikkert afskaffes. Der bør også åbnes uddannelsescentre for at lære folk, hvordan de bliver ægte brahmanaer og ksatriyaer. Guna-karma-vibhagasah [Bg. 4.13]: Folk tilhører naturligt forskellige sociale grupperinger i henhold til deres kvaliteter og arbejde. Så man kan ikke komme uden om det, men fordi de har skabt et falsk kastesystem, bør dette ophæves, og systemet, der anbefales af Krishna, bør accepteres.
Under alle omstændigheder kan man ikke undgå den naturlige forekomst af sociale inddelinger. Naturens kastesystem vil bestå. Tag for eksempel den brahminske kvalitet ærlighed. Over alt i verden hvor som helst man kommer, vil man støde på i det mindste én person, der er sandfærdig. Siger man: ”Hans far var sandfærdig, derfor er han sandfærdig.”? Nej, det er noget vrøvl. Krishna siger aldrig noget sådant. Faderen kan være Hiranyakasipu, en stor dæmon, men hans søn kan fortsat være Prahlada, en stor hengiven af Herren. Det er ikke sådan, at man uundgåeligt bliver ligesom sin far. Det kan selvfølgelig godt være sådan, ja, det er der al mulighed for, men det er stadigvæk ikke rigtigt, at sønnen uundgåeligt bliver ligesom faderen.
Vores pointe er, at hvor som helst man kommer, vil man finde et førsteklasses menneske, der er ærligt. Så hvor som helst man finder et ærligt menneske, kan man klassificere ham som en brahmana og træne ham til at tjene samfundskroppen i den kapacitet som åndelig lærer og rådgiver. Det er ønskværdigt. Hvorfor gå ud fra: ”Her er en søn af en ærlig mand. Derfor er han ærlig, en brahmana.”? Det er en fejlagtig opfattelse. Man er nødt til at finde sandfærdige mennesker over hele verden og træne dem til at være brahmanaer. Det gør vi. ”Hvis du følger disse principper – ingen utilladt sex, ingen beruselse, intet hasardspil og ingen kødspisning – er du en brahmana. Kom og bliv uddannet yderligere.” Fyrens far kan være kødspiser, spiller eller dranker, men hvis han selv er sandfærdig og indforstået med det brahminske liv, så sig til ham: ”Godt, kom, du er velkommen.” Så vil alt være i orden.
Man kunne ikke afskaffe den ærlige klasse af mennesker, selv om man gerne ville gøre det. Man vil finde ærlige mennesker overalt. Man skal blot træne dem. Så Krishna siger, catur-varnyam maya srstam guna-karma-vibhagasah [Bg. 4.13]: Man tager nogle mennesker ifølge deres kvaliteter og arbejde og placerer dem i den brahminske klasse, andre i ksatriya-klassen, endnu andre i vaisya-klassen og resten i sudra-klassen. Men man kan ikke afskaffe systemet. Det er et falsk forsøg.
Pusta Krishna: Du siger, at det naturlige system er at klassificere en person og træne ham i en bestemt pligt ifølge hans indre kvaliteter og hans bestemte tilbøjelighed til at handle?
Srila Prabhupada: Ja, den klassificering er ønskværdig. Den skal være der.
Pusta Krishna: Og hvad er fordelen ved at klassificere og træne folk i overensstemmelse med deres egne kvaliteter og tilbøjeligheder?
Srila Prabhupada: Fordelen vil være, at hele samfundskroppen vil fungere harmonisk. Samfundskroppen skal have en hjerne og arme og en mave og ben for at være fuldstændig. Hvis der ingen hjerne er, intet hoved er, til hvad nytte er disse arme, ben og mave da? De er alle døde. Hvis menneskesamfundet ikke har en klasse af lærde, sandfærdige og ærlige mennesker – mennesker med alle de brahminske kvalifikationer – styrtes samfundet i fordærvelse. Det er derfor, folk er forvirrede. I dag bliver næsten alle trænet til at være sudraer, arbejdere. ”Hen på fabrikken.” Det er alt. ”Hen på fabrikken og tjen penge.” Og når manden får nogle penge, bruger han dem med det samme på vin og kvinder. Hvis man forsøger at gøre samfundet klasseløst, vil man avle sådanne mennesker – ubrugelige personer, der forstyrrer hele samfundskroppen. Man kan ikke lave samfundet klasseløst. Hvis man forsøger at gøre det klasseløst, vil folk naturligt være sudraer, fjerdeklasses mennesker og værre. Så vil der være socialt kaos.
Pusta Krishna: Men kan alle folk have den samme interesse i religion på trods af, at de tilhører forskellige sociale klassifikationer?
Srila Prabhupada: Ja, det har jeg allerede forklaret. Alle civiliserede mennesker har en form for religion. Og de grundlæggende principper for religion kommer fra Gud. Her i det vediske system har vi det, som Gud siger. Hvis man følger dette system, vil samfundskroppen være perfekt, ikke kun for hinduer, men også for kristne, for muhamedanere, for alle, og det tager praktisk form i vores Krishnabevidstheds-bevægelse. Vi har hengivne fra alle grupper af menneskesamfundet, og de følger dette vediske system. Det er praktisk. Der er intet problem. Så hinduer, muslimer, kristne – alle bør følge denne Krishna-religion og blive ”Krishna’iter”, ”Krishna’ere” [latter]. Det græske ordet Kristo kommer fra sanskrit Krishna. Ja, en anden stavning af Krishna er Krishta. Så hvis vi tager roden til ordet ’kristen’, betyder det ’Krishtian’ eller ’Krishnian’. Det er et kontroversielt punkt, men alle kan følge Krishna. Så vil alt falde på plads.
Evige sandheder kontra den praktiske virkelighed
Pusta Krishna: Vil du have et andet spørgsmål, Srila Prabhupada?
Srila Prabhupada: Ja.
Pusta Krishna: ”Det siges, at imens sruti [de fire oprindelige Vedaer, Upanisaderne og Vedanta-sutra] udtrykker evige sandheder, indeholder smrti [Puranaerne, Mahabharata, Ramayana og den ledsagende vediske litteratur] regler for handlemåder og derfor har behov for at blive justeret i forhold til kravene fra de skiftende tider. Vil sådan en opfattelse være acceptabel for alle sektioner af samfundet, og hvis ja, hvordan udarbejder man den nye smrti, og hvem vil godkende den og give den dens hellighed?”
Srila Prabhupada: Smrti gives af Herren og Hans repræsentanter. Den kommer fra åndelige autoriteter som Herren Caitanya Mahaprabhu. Sastra eller de hellige skrifter giver også denne autoritet. For eksempel foreskrives en særlig metode til Gudserkendelse i denne tidsalder, Kali-yuga, nemlig sangen af Herrens hellige navn. I smrti såsom Brhan-naradiya Purana står der det samme – at i denne Kali-yugas tidsalder er den eneste mulige måde at erkende Gud på gennem sangen af Herrens navn. I Srimad-Bhagavatam [12.3.51] instruerer Sukadeva Gosvami også:
kaler dosa-nidhe rajann
asti hy eko mahan gunah
kirtanad eva Krishnasya
mukta-sangah param vrajet
”Selv om der i denne tidsalder er så mange fejl – den er i sandhed et ocean af fejl – er der stadigvæk én stor fordel: Blot ved at synge Hare Krishna-mantraet bliver man fuldstændigt renset og befries fra alle materielle lidelser.” Dette påbud fra smrti bør vi følge, og vi ser faktisk, hvordan det renser folk fra alle grupperinger over hele verden. Dette er den letteste metode. Tag denne sang af Hare Krishna til hjertet, så vil sruti, smrti og alting blive indfriet. Dette er den letteste metode. Kirtanad eva krsnasya mukta-sangah param vrajet [SB. 12.3.51]: Syng Herrens hellige navn, og I vil blive befriet.
Pusta Krishna: Så sruti er evig relevant og uforandret?
Srila Prabhupada: Ja, alting er baseret på sruti. Som der står i Vedanta-sutra, anavrttih sabdat: Blot ved at recitere Herrens navne og instruktioner – Hans ord – bliver man åndeligt realiseret. Sabda brahman betyder ”åndelig lyd”, og ifølge Vedanta-sutra bliver man befriet ved at recitere denne åndelige lyd, altså Herrens instruktioner og hellige navn.
Pusta Krishna: Smrti bygger også direkte på den oprindelige sruti?
Srila Prabhupada: Ja, for eksempel regnes Bhagavad-gita for smrti, og i Bhagavad-gita står der også, satatam kirtayanto mam yatantas ca drdha-vratah [Bg. 9.14]: ”Idet de bestræber sig med beslutsomhed, reciterer de store sjæle altid Mine herligheder.” Og som Bhakti-rasamrta-sindhu, der også anses for smrti, forklarer det [Brs. 1.2.101]: sruti-smrti-puranadi – de store hengivne følger både sruti og smrti. En anden smrti, Brhan-naradiya Purana, påbyder harer nama harer nama harer namaiva kevalam: ”I denne stridens tidsalder er den eneste måde at erkende Herren på at synge Hans hellige navn, synge Hans hellige navn, synge Hans hellige navn.” Så fordi Herren Caitanya kom i rollen som en stor hengiven, fulgte Han disse påbud i både sruti og smrti. Krsna-varnam tvisakrsnam sangopangastra-parsadam [SB. 11.5.32]. Krsnam varnayati: Herren Caitanya sang altid Hare Krishna. Disse eksempler er bevis på, at smrti bygger direkte på sruti. Så udbred dette Hare Krishna-mahamantra. Alle vil blive renset derved. (Fortsættes i næste nummer)