SPØRGSMÅL: Jeg er interesseret i jeres forhold til cølibat. Egentlig troede jeg, at cølibat var et krav, men nu kan jeg læse, at man godt kan blive gift som Krishna-hengiven.
Er det fuldstændigt frit for den enkelte, hvorvidt han/hun ønsker at leve i cølibat eller ej inden for Krishna-bevægelsen? Og hvorfor er cølibat egentlig en del af bevægelsen – altså, hvad er der forkert ved at dyrke sex?
SVAR: Cølibat er et krav for indviede hengivne, hvilket betyder fuldstændig afholdelse fra sex for dem, der ikke er gift, og for dem, der er gift, kun at have sex for at få børn, ellers ikke. Hvorvidt man ønsker at være gift eller ej, er selvfølgelig helt op til den enkelte.
Cølibat er vigtigt, fordi det er nødvendigt at sætte sig ud over den kropslige livsopfattelse, hvis man vil gøre fremskridt i åndeligt liv og blive Krishna-bevidst. Åndeligt liv betyder, at vi ikke er disse kroppe, hvilket også betyder, at vi heller ikke er mænd eller kvinder. Under illusion tror vi, at vi er kroppen og prøver at nyde igennem den, hvor sex er det primære forsøg på kropslig nydelse. Ved at opgive kropslig nydelse sætter man sig 90 procent ud over den kropslige livsopfattelse, og man bliver i stand til at koncentrere sin energi om åndelige aktiviteter og hengiven tjeneste til Krishna. Det giver hurtigt en højere tilfredsstillelse i livet, så kropslige nydelser som at dyrke sex blegner i sammenligning dermed.
SPØRGSMÅL: Jeg reciterer dagligt 16 runder af Hare Krishna-mantraet og følger også de andre principper. Mit problem er, at min far ikke er glad for det. Ifølge ham er det værdiløst at recitere 16 runder, hvis man ikke kan gøre sin pligt ordentligt (jeg har været arbejdsløs i et par måneder). Han siger, at man bør huske på Gud inde i sig selv, og det er ikke nødvendigt at recitere Guds navne og vise andre, at man fremsiger så mange runder. Han mener selv, at han husker på Gud hver dag i sit hjerte, og siden han gør sine materielle pligter, behøver han ikke recitere Guds navne.
SVAR: Ifølge de vediske tekster er din fars forståelse forkert. Guds ordre er, at det er vores pligt at fremsige Hans navne så meget som muligt hver dag. 16 runder er minimumsstandarden.
Mange hævder, at de husker på Gud hele tiden, men vi kan se, at de er optaget af materielle tilknytninger. De tænker dårligt nok på Gud overhovedet. Den, der hele tiden tænker på Gud, vil også konstant recitere Hans navne, bukke sig ned for Ham og tjene Ham. Andre kan hævde, at de er Gudsbevidste, men deres ”Gudsbevidsthed” vil oftest være, at de tror, at de ved at tjene sig selv tjener Gud. En sådan såkaldt Gudsbevidst er populær blandt dem, der vil beholde deres materielle tilknytninger og samtidigt stolt tro, at de allerede er befriede. Men dette vil ikke befri os, men holde os fanget i kredsløbet af fødsel og død.
Vi har gjort materialistiske pligter i millioner af liv, men vi er stadigvæk fanget i fødsel, død, alderdom og sygdom. Hvis vi ønsker at slippe fri af kredsløbet af fødsel og død, må vi maksimere vores fordybelse i Krishnas hellige navne og kun gøre vores materielle pligter i det omfang, det er nødvendigt for at dække vores grundlæggende materielle behov.
Har du spørgsmål om Krishna-bevidsthed, er du velkommen til at sende dem til redaktionen: Nyt fra Hare Krishna, Holsteinborgvej 20, 1.th., 2720 Vanløse. E-mail: lalitanatha@krishna.dk.