Af Madana Gopala Dasa –

I ISKCON er selvforsyning og landbrug en vigtig del af Srila Prabhupadas vision, så derfor vil jeg her skrive lidt om biavl for at inspirere og opmuntre alle, som har nogen interesse for dette, til at begynde selv. Jeg ved, at Tejasvi har lyst til at starte, hvis han ikke allerede er begyndt.

Jeg begyndte for fem år siden at interessere mig for bier, da jeg boede i Norge, så jeg tog et kursus i Oslo hos Norsk Birøkterlag. I Danmark hedder det Danmarks Biavlerforening. Jeg fandt hurtigt ud af, at de fleste biavlere er meget sympatiske og utroligt ivrige efter at dele deres kundskab. Hvis man er villig til at høre, kan man lære meget. I landbrug handler det om at arbejde, og det kan ikke læres ved at læse bøger, men det er dog fint med en lærebog sammen med praktisk træning. Den helt klart bedste, jeg kender i Danmark, er Lærebog i Biavl ved Eigil Holm.

Jeg er stadigvæk selv relativ ny i biavl, men begynder dog at få tag på det lidt efter lidt. Hvis man tager et praktisk kursus, som strækker sig over en sæson, kan man samtidig anskaffe sig sine egne bier og høste honning det samme år. Man kan eventuelt låne lærerens honning-slynge den første sæson.

Det er en god idé at lære standardmetoden at avle bier på, og senere kan man måske improvisere mere og også prøve at bygge sine egne kuber og rammer osv. Der er mange penge at spare (her i Frankrig), hvis man bygger selv, og det er også en fornøjelse at arbejde med træ. Et vigtigt princip i selvforsyning er at gøre så meget muligt selv uden at bruge penge, men det skal også fungere, så i starten er det bedre at investere lidt i godt udstyr. Din lokale biavler kan fortælle dig, hvad du har brug for for at komme i gang.

Hvis man bor inde i byen, kan man også have bikuber, enten i sin egen have eller oppe på taget. Det sidstnævnte er blevet mere og mere populært i store byer som London og Paris. Det vigtigste er dog, at bikuberne skal være let tilgængelige med bil eller trillebør, og at de ikke er til gene for nogen. Flyvehullerne skal vende væk fra stier og veje, hvor folk går, så bierne ikke stikker forbipasserende.

Bier er spændende og nok de insekter, som er mest i godhedens kvalitet af alle. Man lærer samtidig også meget om naturen og dens flora, dvs. hvilke blomster, som er vigtigst for bierne, og som blomstrer til forskellige tider. Bierne giver selvfølgelig honning, som vi kan ofre til Krishna, og specielt Balarama kan godt lide honning, men der er også andre produkter at hente. Propolis, som bierne bruger som en slags lim inde i bikuben til at tætte huller og mellemrum med, kan købes i dyre domme i helsekostbutikker som medicin mod bl.a infektioner. Men man kan bare skrabe det af væggene i bikuben og suge på det som et bolsje. Pas på med at få det i tænderne, for det sidder fast!

Bivoks er også nyttig til mange forskellige ting, og i ISKCON’s håndbog for puja anbefales det til Deitetstilbedelse i stedet for ”blue tag” (lærerens tyggegummi). Man skal bare varme det lidt mellem fingrene, så bliver det blødt. Man kan lave lys af bivoks, bruge det til træbehandling eller smøre dørhængsler eller skuffer.

Biavl er en helt naturlig del af landbrug, for bierne bestøver nytteplanterne. Det siges, at f.eks et æbletræ kan give 3-4 gange så mange æbler, hvis der er en bikube ved siden af. Mange steder betaler bonden biavleren for at have sine bikuber stående under blomstringen af frugttræer, fordi det virkelig gør en stor forskel. Der er selvfølgelig også andre insekter i naturen, som bestøver blomsterne.

Krishnas skabelse er fuld af mangfoldighed, og vi må lære at kende og samarbejde med både mennesker, dyr, planter, sol, regn, vind og alle andre aspekter af naturen, som Krishna har skabt. Der er stor intelligens bag skabelsen, og man skal være meget stædig for ikke at kunne se, at der er en person, som står bag det hele. Vi ved, at det er Krishna, og hvis vi samarbejder om at tjene Ham ved at synge og recitere Hare Krishna, Hare Krishna, Krishna Krishna, Hare Hare/ Hare Rama, Hare Rama, Rama Rama, Hare Hare og samtidig lever et enkelt liv i harmoni med naturen, vil vi opnå fred og lykke i både dette liv og det næste. Hvis vi kan vise folk, hvordan man kan leve et simpelt liv uden en kæmpe pengeøkonomi, et kompliceret bureaukratisk samfund og masser af maskiner og fabrikker, vil det gøre en stor forskel i vores missionærarbejde i ISKCON.

Srila Prabhupada skriver i en kommentar til SB. 5.16.24:

”Menneskehedens velstand afhænger ikke af en dæmonisk civilisation, der ingen kultur og ingen viden har, men kun gigantiske skyskrabere og enorme automobiler, der altid suser af sted ned ad motorvejene.

Naturens produkter er tilstrækkelige. Når der er en rigelig forsyning af mælk, yoghurt, honning, brødkorn, ghee, melasse, dhotier, sarier¸ sengeklæder, stole og smykker, er borgerne virkeligt velstående.

Når en rigelig forsyning af vand fra floden oversvømmer landet, kan alle disse ting fremstilles, og der vil ikke være mangel. Dette afhænger imidlertid alt sammen af udførelsen af offer, som det beskrives i den vediske litteratur:

annad bhavanti bhutani
parjanyad anna-sambhavah
yajnad bhavati parjanyo
yajnah karma-samudbhavah

”Alle levende kroppe ernærer sig af korn, der frembringes af regn. Regn frembringes gennem udførelse af yajna (offerhandling), og yajna fødes af foreskrevne pligter.” Disse er anvisningerne, der gives i Bhagavad-gita (3.14). Hvis folk følger disse principper i fuld Krishna-bevidsthed, vil menneskesamfundet være velstående, og folk vil være lykkelige i både dette liv og i det næste.”