Den bengalske bog ’Srila Prabhupader Upadesamrta’ er en interessant lille bog med en samling af Srila Bhaktisiddhanta Sarasvati Thakuras svar på mange almindelige spørgsmål, der er relevante for alle hengivne, nye såvel som gamle. Hvornår Srila Bhaktisiddhantas svar er fra, er ikke klart (han var aktiv i 1920’erne og 30’erne). Nyt fra Hare Krishna bringer uddrag fra bogen i dette og følgende numre.

SPØRGSMÅL: Alt, jeg ved, er baseret på min erfaring af denne verden. Hvordan skal jeg kunne vide noget om det, der er transcendentalt?

Srila Bhaktisiddhanta: Det er sandt, at i vores nuværende tilstand er det meget vanskeligt for os at vide noget om det, der er transcendentalt. Men det er også sandt, at der er en måde at få viden om disse ting på. Hvis vi har venner og slægtninge på et sted langt herfra, kan en budbringer bringe os nyheder derfra.

SPØRGSMÅL: Men budbringeren kommer ikke til alle, gør han?

Srila Bhaktisiddhanta: De, der ikke får besøg af budbringeren, er meget uheldige. Men der er en ting her – man vil se, at budbringeren kommer helt sikkert med efterretningerne til dem, der virkeligt længes efter disse efterretninger.

SPØRGSMÅL: Hvordan kan vi genkende budbringeren fra Vaikuntha? Hvordan kan vi vide, hvilket budskab er sandt, og hvilket ikke er det?

Srila Bhaktisiddhanta: Hvis min bøn er oprigtig, afsløres alting ved den alvidende Guds nåde. Den, der ønsker at blive uddannet, vil kun kunne komme til at kende en uddannet person ved sidstnævntes nåde. Den Højeste Herre, der er i mit hjerte, vil hjælpe mig i alle henseender. Alt, jeg behøver at gøre, er at afhænge af Ham.

I denne verden er der to måder at få viden på. Den ene er at forstå ting ved at erfare dem i denne verden. En anden er at forstå, at denne verdens erfaring er ufuldstændig og utilstrækkelig. For at forstå viden, der tilhører en anden verden, må vi derfor fuldstændigt overgive os til en helgen, der er nedsteget fra den verden, og høre fra ham.

SPØRGSMÅL: Materiel erfaring er alt, vi har. Hvordan kan vi opgive den og overgive os til noget transcendentalt?

Srila Bhaktisiddhanta: Vi bør ikke være bange for [at overgive os] og tro, at det er meget vanskeligt. Man har brug for stor mental styrke for at kende sandheden. Hvis man gerne vil lære at svømme, må man ikke være bange for vand. På samme tid skal man vide, at saranagati, den absolutte overgivelses vej, ikke er nogen vanskelig ting. Faktisk er den meget let og naturlig for sjælen. Alting, der går imod dette – det er unaturligt og smertefuldt.

SPØRGSMÅL: Hvordan kan vi få et sådant mod?

Srila Bhaktisiddhanta: Vi må høre om den Højeste Herre fra Hans egen repræsentant. Når vi hører disse ting, må al materiel erfaring og tilbøjeligheden til at komme med falske argumenter skubbes til side. Når vi hører om den Højeste Herre fra en levende sadhu, der kan forklare disse ting på en tydelig, levende og inspirerende måde, forsvinder al svaghed fra vores hjerter, vi mærker en slags mod, der aldrig var der før, og sjælens naturlige tilbøjelighed til at overgive sig til Herren manifesterer sig fuldt ud. I dette overgivne hjerte åbenbarer den evigt manifesterede sandhed om den transcendentale verden sig spontant.

SPØRGSMÅL: Er absolut overgivelse og fast beslutsomhed de to vigtigste ting for os?

Srila Bhaktisiddhanta: Så afgjort. Man må være fast besluttet på at tilbede Herren. ”Jeg skal have Hans nåde, og jeg må ikke fare vild og komme på afveje. Jeg må altid recitere Hans navn. Gud vil utvivlsomt hjælpe mig, hvis jeg er oprigtigt søgende.”

Hvis man overgiver sig fuldt ud ved sin gurus lotusfødder, vil man med sikkerhed have heldet med sig. Nåden fra Sri Gurudeva, der ikke er forskellig fra Sri Rupa, vil da være vores eneste kapital. Kun den vil være god for os.

SPØRGSMÅL: Kan man tilbede Krishna uden at være under vejledning af Sri Gurudeva?

Srila Bhaktisiddhanta: Aldrig. Vores eneste mål i livet bør være at kultivere Krishna-bevidsthed. Dette kan kun gøres under instruktion af en hengiven af Krishna. Sri Varsabhanavidevi (Srimati Radharani) er Krishnas mest foretrukne. At tilbede hende er det bedste,  man kan gøre i tilbedelsen af Krishna. Ingen er mere begunstiget end Sri Radha. De, der er meget elskede af Srimati Radharani, er alle vores åndelige mestre. Vi gaudiya-vaisnavaer tilbeder den Krishna, der tilhører Srimati Radharani. Sri Gurudeva er ikke forskellig fra Srimati Radharani.

Kun ved at blive begunstiget af den mest foretrukne er det muligt at kultivere Krishna-bevidsthed. Når man ikke står under vejledning af den mest foretrukne, vil intet være gunstigt for kultiveringen af Krishna-bevidsthed eller i ens bestræbelse på at glæde Krishna. I stedet vil man finde, at ens hjerte domineres af det dæmoniske ønske om ens egen lykke. Man må opgive sådanne tilbøjeligheder, der er ugunstige for hengivenhed, og opgive al stolthed og arrogance. En hengiven kan kun finde lejlighed til at tjene Krishna, når han ønsker at tjene Krishna under vejledning af gurudeva. Men desværre har vi glemt at stræbe efter at gøre Krishna lykkelig og har i stedet har travlt med vores egen lykke.

Det er sørgeligt. I stedet for at gøre Krishna til overhovedet i vores hjem handler vi i rollen som husets herre, og vi er knyttet til vores familieliv. Men hvis vi ønsker det, der er godt for os, må vi træde meget varsomt, imens vi lever i denne menneskelige krop, ellers bliver vi narret og forpasser den gyldne mulighed.

SPØRGSMÅL: Vil det være bedre, hvis vi bliver sannyasier?

Srila Bhaktisiddhanta: Aldrig. En sannyasis ydre klædedragt kan ikke hjælpe nogen. Hvis en hengiven anser gurudeva for sit liv og sin sjæl, og at tjene gurudeva er formålet med hans liv, er han en virkelig sannyasi. Man må være en vaisnavasannyasi ved at være knyttet til gurudeva og det hellige navn. Men de, der ikke tjener Krishna under vejledning af gurudeva og falder i dårligt selskab, styrer imod en katastrofe. De vil aldrig komme til at kende den Højeste Herre eller kunne tjene Ham.

I denne verden er det muligt at iklæde sig en sadhus tøj og narre andre mennesker. Men den alvidende Herre, der tildeler resultaterne af karma, lader dem ikke slippe godt fra det. De, der har iført sig en sadhus klædedragt og tilbringer deres tid i dårligt selskab, skader kun sig selv. De, der er afhængige af andre i stedet for at være afhængige af Gud, styrer kun imod elendighed.

SPØRGSMÅL: Hvem tiltrækker Krishna?

Srila Bhaktisiddhanta: Den person, der kaldes ’Krishna’, tiltrækker de tre verdener. Det er selve virkeligheden, der virker tiltrækkende. Hvem tiltrækker Krishna? Magneter tiltrækker jern. De tiltrækker ikke træ. På samme måde tiltrækker Herren tjenerne, der er ivrige efter at tjene Ham og tilbede Ham. Tjenerne tiltrækkes af det besnærende ved tjeneste. Men hvis tjeneren bortledes af noget andet på sin vej, unddrager hans oprindelige bevidsthed ham. På den ene side er der den materielle verdens tiltrækning, som er årsag til al trældom. På den anden er der Krishnas tiltrækning, som er årsag til al lykke. I denne verden er sanseobjekterne såsom de ydre tings form, lugt, berøring og lyd meget tæt inde på livet af mig. Det er derfor jeg, den svage person, bliver knyttet til dem. Under disse omstændigheder kan vi kun være beskyttet imod disse omkringliggende fjender, hvis vi konstant hører om den Højeste Herre fra guru og sadhu. Hvis vi ikke tiltrækkes af Krishnas lotusfødder, vil vi med sikkerhed blive tiltrukket af maya. Når Krishnas navn, form og lege tiltrækker os, slipper vi af med vores nuværende rolle som nyderen, som ’Krishna’. Jo mere vi diskuterer emner om Krishna, jo mere frigør vi os selv fra den falske identitet som nyder. Da vil Krishna for alvor tiltrække os.   

SPØRGSMÅL: Hvorfor mærker vi ikke Krishna i vores nærhed?

Srila Bhaktisiddhanta: Det levende væsen er af natur en tjener af den Højeste Herre. Men hvis vi ikke altid omgås med Herren og Hans hengivne og tjener dem, hvordan skulle vi da kunne føle os tæt på Herren? Hvordan skal vi kunne høre Herren, hvis vi har travlt med verdslige anliggender? For nærværende fortrylles vi af falske håb, hvilket har resulteret i en forkert dømmekraft. Det gør os stærkt optaget af denne verden. Vi er underkastet en forkert dømmekraft, fordi vi har fjernet os meget langt væk fra den Oprindelige Kilde til vores liv. Træder man i kviksand, drukner man hurtigt. På samme måde har det, vi afhænger af, et upålideligt fundament, og derfor drukner vi i dette materielle hav. Besat af onde ønsker bruger vi vores tid på materielle bestræbelser i stedet for at være på Krishnas vej. Visnumaya eller Herrens illusoriske energi holder os fanget ved at lade os være materielle nydere eller frugtstræbende arbejdere. Derfor må vi være påpasselige – ekstra påpasselige. Vi må vide, at vi har brug for instruktion for hvert eneste skridt, vi tager. Vi har brug for Sri Gurus konstante vejledning.

At tjene de hengivne gavner os mere end at tjene Herren. Det levende væsen høster mere gavn ved at omgås med hengivne end ved at omgås med Herren. Gurudevas bolig er bedre for ren hengivenhed end Herrens bolig. Srila Bhaktivinoda Thakura siger, yethaya vaisnava-gana sei sthana vrndavana (”Hvor vaisnavaer bor, det er Vrindavana.”), og vi må forsøge at forstå den fulde betydning af disse ord. Men hvis vi er ligeglade med gurudevas tjeneste, bliver vi ikke tjenere. Vi vil forblive stolte og arrogante og indhyllede i ydre tanker.

I Guds verden er der ingen anden tanke end tjeneste ved Sri-Sri Radha-Govindas lotusfødder. Derfor må vi hele tiden høre hari-katha, så vi ikke fratages tjenesten til Herren, der er adhoksaja, hinsides sanserne, og bliver afhængige af vores sanser og en falsk logikkens vej. Vi må vie stor opmærksomhed til hengiven tjeneste, fordi vi har spildt mange liv på at gøre andre ting. Vi må være agtsomme, så vi kan virkeliggøre vores største fornødenhed i selve dette liv. Hvis en hengiven altid tjener guru og Krishna meget opmærksomt med tilknytning og kærlighed, vil han med sikkerhed mærke Krishnas nærvær.

(Fortsættes i næste nummer)

Comments are closed.