– Af Dandaniti Devi Dasi –

Her følger femte del af Nyt fra Hare Krishnas Bhagavad-gita-gennemgang, der denne gang berører Bhagavad-gitas kapitel 4, der kaldes ’Transcendental viden’.

I tredje kapitel underviste Herren Krishna Arjuna i, hvordan han skulle handle i Krishna-bevidsthed (karma-yoga), og Han understregede også vigtigheden af at tilegne sig transcendental viden for at være i stand til at beherske sanserne og engagere sig i Krishna-bevidsthed. I fjerde kapitel forklarer Herren mere om, hvad denne transcendentale viden er, og hvordan man opnår den.

 

Bhagavad-gitas historie og parampara

I begyndelsen af kapitlet får vi et indblik i Bhagavad-gitas historie. Den vediske viden har eksisteret siden tidernes morgen og blev givet af Herren Krishna til Herren Brahma, det første skabte levende væsen i universet. Senere underviste Herren Krishna solguden Vivasvan, der underviste Manu, menneskehedens fader, som igen gav denne viden til sin søn Iksvaku. Ifølge Srila Prabhupada underviste Krishna Vivasvan for mindst 120.400.000 år siden, og Bhagavad-gita har eksisteret i menneskesamfundet de sidste to millioner år. For 5.000 år siden talte Herren Krishna Bhagavad-gita til Arjuna, og det var også på dette tidspunkt, at Bhagavad-gita blev nedskrevet. Før det blev den overleveret mundtligt.

Systemet med at overlevere viden fra mester til elev og så fremdeles kaldes parampara eller discipelrække. Det er det system, Krishna har givet for overlevering af transcendental viden.

På side 30 i Bhagavad-gita som den er kan man se et overblik over den discipelrække, ISKCON tilhører, fra Herren Krishna af ned til vores egen Srila Prabhupada. Listen nævner de vigtigste acaryaer i vores discipelkæde.

 

Krishnas inkarnationer

Somme tider sker det, at discipelkæden bliver brudt eller budskabet bliver udvandet. På det tidspunkt inkarnerer Herren Krishna Sig.

”For at befri de fromme og tilintetgøre skurkene såvel som for at genoprette de religiøse principper åbenbarer Jeg Mig tidsalder efter tidsalder.” (Bg. 4.8)

Det siges, at Krishnas inkarnationer er lige så talrige som bølger på havet. Prabhupada forklarer:

”I hver eneste inkarnation taler Han så meget om religion, som det kan forstås af de pågældende mennesker under deres givne omstændigheder. Men missionen er den samme, nemlig at føre folk til Gudsbevidsthed og lydighed mod de religiøse principper. Somme tider nedstiger Han personligt, og somme tider sender Han sin ægte repræsentant i form af sin søn eller tjener eller Sig selv i en camoufleret form.” (Bg. 4.7, forklaring)

Resultatet af at forstå Krishnas åbenbaring i denne verden afsløres i vers 9, der er et af de vigtigste vers i Bhagavad-gitas fjerde kapitel.

  • janma karma ca me divyam
  •   evam yo vetti tattvatah 
  • tyktva deham punar janma 
  •   naiti mam eti so’rjuna

”Den, der forstår Min tilsynekomst og Mine handlingers transcendentale natur, fødes ikke igen i denne materielle verden, når han forlader sin krop, men kommer til Min evige bolig, O Arjuna.”

 

Varnasrama-systemet

I fjerde kapitel fortæller Herren Krishna om varnasrama-systemet. I ethvert samfund findes der grundlæggende fire klasser af mennesker: brahmanaer (den intelligente klasse), ksatriyaer (den administrerende klasse), vaisyaer (handelsstanden) og sudraer (arbejderklassen).

Denne inddeling er skabt af Krishna og findes naturligt i alle samfund. Man kan sammenligne det med en krop, hvor brahmanaerne er hovedet, ksatriyaerne er armene, vaisyaerne er maven, og sudraerne er benene. Meningen er, at alle kroppens dele skal samarbejde for at opretholde kroppen. Det moderne kastesystem, som man ser det i Indien i dag, har meget lidt at gøre med det oprindelige system. En af de store forskelle er, at ifølge Krishna er man ikke født ind i en bestemt kaste, men ens position bestemmes af ens kvaliteter og arbejde.

Både Krishna og Hans rene hengivne er hævet over dette varnasrama-system. Alligevel hørte vi i tredje kapitel, hvordan Herren selv følger de foreskrevne pligter for at sætte et eksempel for andre.

 

Karma, akarma og vikarma

Arjuna hænger fortsat fast i ideen om, at åndeligt liv betyder at trække sig tilbage fra ”materielle” pligter. Krishna forklarer derfor forskellen på handling (karma), uvirksomhed (akarma) og uautoriserede handlinger (vikarma).

Karma betyder ”arbejde” og referer generelt til handlinger, der udføres ifølge Vedaerne for at opnå et godt resultat inden for denne verden. Akarma refererer ikke til uvirksomhed som så, da det er umuligt at stoppe alle aktiviteter – om ikke andet, så har man brug for at trække vejret, spise noget eller bevæge sig omkring, så på det materielle plan er akarma en umulighed. Akarma vil sige uden reaktion. Prabhupada forklarer: ”Denne frihed fra bindingen til ens handlinger kan kun lade sig gøre i Krishna-bevidsthed, når man gør alt for Krishna.” (Bg. 4.20, forklaring)

 

At udføre ofringer for Krishna

Målet med livet er at udføre yajna (offer) for at tilfredsstille Vishnu eller Krishna. Det hørte vi også om i tredje kapitel (Bg.3.9). Så hvordan kan vi forvandle alle vores handlinger (karma) til ofringer? Først og fremmest handler det om den bevidsthed, vi gør tingene med. I versene 21-24 beskriver Krishna nogle af symptomerne på en Krishna-bevidst person: Han begærer ikke frugterne af sit arbejde for sig selv, han er tilfreds med det, der kommer af sig selv, han er ligevægtig i medgang og modgang osv.

Krishna fortæller derefter om forskellige slags ofringer, der kan udføres af mennesker i forskellige situationer i livet, og som gradvist kan løfte en person mod Krishna-bevidsthed: Man kan ofre sine materielle besiddelser ved at give i velgørenhed, man kan udføre askese ved at faste, man kan beherske sanserne via yoga-øvelser, man kan tilegne sig transcendental viden ved at studere skrifterne osv.

Ved at udføre ofringer for Krishna vil alle komponenterne i offerhandlingen blive åndeliggjort. Dvs., den, der udfører handlingen, den, der bidrager til ofringen, det, der bliver ofret, selve ofringen samt resultatet – alt, hvad der bliver forbundet med den Højeste – bliver åndeliggjort. Dette forklares i vers 24, der i sig selv kan lyde temmelig mystisk, men Prabhupada forklarer:

”Jo mere den materielle verdens aktiviteter bliver gjort i Krishna-bevidsthed eller udelukkende for Vishnu, desto mere vil atmosfæren ved en sådan total fordybelse blive åndeliggjort… Materie, der bliver forbundet med den Absolutte Sandheds sag, genvinder sin åndelige kvalitet.” (Bg. 4.24, forklaring)

 

At tilnærme sig en åndelig mester

Krishna lagde ud med at forklare princippet om parampara, og undervejs har Han flere gange understreget vigtigheden af at følge i fodsporene på de tidligere læremestre eller dem, der har gået vejen før os. I vers 34 kommer Krishna med en direkte opfordring til Arjuna om at søge hjælp hos en ægte åndelig mester:

”Forsøg at lære sandheden at kende ved at opsøge en åndelig mester. Udspørg ham ydmygt og tjen Ham. De selvrealiserede sjæle kan bibringe dig viden, for de har set sandheden.” (Bg. 4.34)

Her bliver endnu en af Bhagavad-gitas største hemmeligheder afsløret for os:

”Tilfredsstillelse af den selvrealiserede åndelige mester er hemmeligheden bag fremskridt i åndeligt liv.” (Bg. 4.34, forklaring)

Af Prabhupadas kommentarer kan vi forstå, at vi alle har brug for en åndelig mester, der kan vejlede os i åndeligt liv. En anden ting, der er værd at bemærke er, at ”de selvrealiserede sjæle” står i flertal. Der er altså ikke kun én guru, men flere, der alle giver den samme viden.

 

Sammenfatning af fjerde kapitel

I det sidste vers i fjerde kapitel opfordrer Krishna endnu en gang Arjuna til at gå i kamp nu, hvor han er blevet oplyst af transcendental viden. I forklaringen til dette vers giver Prabhupada en meget fyldestgørende sammenfatning af fjerde kapitel, der er værd at studere indgående. Som du måske har bemærket, giver Prabhupada ofte den slags sammenfatninger i starten eller slutningen af kapitlerne.

 

Spørgsmål til kapitel 4

Efter at have læse kapitel 4 igennem kan du hygge dig med at svare på nedenstående spørgsmål.

Vers 1-10

  1. Giv en kort beskrivelse af Bhagavad-gitas historie.
  2. Forklar betydningen af parampara.
  3. Hvad er nogle af forskellene på Krishna og Arjuna ifølge vers 5-6?
  4. Forklar analogien med Solen og Krishnas fremkomst.
  5. Hvorfor inkarnerer Krishna Sig i den materielle verden?
  6. Forklar vers 4.9.
  7. Hvad er de tre hindringer, der nævnes i dette afsnit, og hvordan kan man overvinde dem?

 

Vers 11-15

  1. Hvordan udveksler Herren med forskellige slags tilbedere?
  2. Hvorfor foretrækker nogle mennesker at tilbede halvguderne? Hvad er nogle af de mest udbredte misforståelser omkring halvguderne?
  3. Beskriv de fire afdelinger af menneskesamfundet.
  4. Forklar analogierne med kongen og statslovene, ejeren og arbejderne i en virksomhed samt regn og vegetation.

 

Vers 16-24

  1. Definer karma, akarma og vikarma.
  2. Forklar analogien med bålet og viden.
  3. Nævn nogle af de symptomer, der gives på en Krishna-bevidst person i dette afsnit.
  4. Hvordan kan denne materielle verdens aktiviteter blive åndeliggjort? Forklar analogien med mælkeprodukter og mavebesvær.

 

Vers 25-33

  1. Hvad er formålet med ofringer?
  2. Nævn nogle af de forskellige ofringer, der anbefales for forskellige menneskegrupper.

 

Vers 34-42

  1. Hvorfor er det vigtigt at tilnærme sig en åndelig mester, og hvad er resultatet af at gøre dette?
  2. Hvilken betydning har tro i tilegnelsen af transcendental viden?
  3. Hvad er de to kategorier af ofringshandlinger, og hvad er de to kategorier af åndelige aktiviteter eller forståelse, der beskrives i kapitel 4?

 

Til sidst et personligt spørgsmål: Hvordan ser du princippet om at tilnærme sig en åndelig mester give sig udslag i dit eget liv?