Af Dandaniti Devi Dasi

Hermed slutter den gennemgang af Bhagavad-gita, der begyndte i Nyt fra Hare Krishna i januar 2014. Ideen var at give et overblik over Bhagavad-gitas indhold samt at inspirere til at læse, studere og leve Bhagavad-gita i hverdagen. Der har været nogle pauser undervejs, men de tidligere afsnit kan fortsat læses på (og printes ud fra) bladets hjemmeside på www.harekrishna.dk. Forhåbentlig har I, der har fulgt med, benyttet jer af lejligheden til at fordybe jer i Bhagavad-gitas visdom.

Herren udtaler Selv i attende kapitel: ”Og Jeg bekendtgør, at den, der studerer denne hellige samtale mellem os, tilbeder Mig med sin intelligens. Og den, der lytter med tro og uden misundelse, bliver fri for syndige reaktioner og kommer til de gode planeter, hvor de fromme dvæler.” (Bg. 18.70-71) Efter at have læst teksten kan man selv læse kapitlet igennem og svare på spørgsmålene.

Et resume af Bhagavad-gita

Kapitel 18 anses ligesom kapitel 2 for at være en sammenfatning af Bhagavad-gita. Prabhupada skriver: ”Egentlig slutter Bhagavad-gita med kapitel 17. Kapitel 18 er en sammenfatning af de emner, der blev diskuteret i det foregående … I de første seks kapitler blev vægten lagt på hengiven tjeneste. Yoginam api sarvesam … (6.47): ”Af alle yogier eller transcendentalister er den, der altid tænker på Mig i sit indre, den bedste.” I de følgende seks kapitler blev ren hengiven tjeneste og dens natur og tilhørende aktiviteter beskrevet. I de resterende fem kapitler blev viden, forsagelse og aktiviteterne i både den materielle natur og den transcendentale natur samt hengiven tjeneste beskrevet. Konklusionen var, at alle handlinger bør ske i relation til den Højeste Herre, der er repræsenteret af ordene om tat sat.” (Bg.18.1, forklaring)

Set i lyset af Bhagavad-gitas opdeling i tre sektioner opsummeres karma især i vers 1-18, jnana i vers 19-40, og vers 49-66 beskriver den gradvise udvikling fra brahma-bhuta til bhakti. Vers 41-48 forklarer varnasrama-systemet, og vers 67-78 berører kvalifikationerne, der kræves for at forstå Bhagavad-gita, Arjunas beslutning efter at have hørt Bhagavad-gita samt Sanjayas bud på udfaldet af slaget ved Kuruksetra. Kapitlet er bogens længste. Et hurtigt overblik kan fås ved at læse vers 1 og 78 med forklaringer.

Arjunas spørgsmål

Arjuna spørger om betydningen af to vigtige begreber: tyaga og sannyasa. Temaet har hele tiden været, at Arjuna ønskede at trække sig tilbage fra slagmarken og leve et liv i såkaldt forsagelse. Krishna havde imidlertid en anden definition af forsagelse, nemlig at det, der skulle forsages ikke var kampen, men ønsket om at nyde resultatet.

Krishna svarer: ”At ophøre med handlinger, der bunder i materielle ønsker, er det, de store lærde kalder forsagelsens livsorden (sannyasa). Og at give afkald på resultaterne af alle handlinger er det, de vise kalder forsagelse (tyaga).” (Bg.18.2)

Det understreges, at ofringshandlinger, velgørenhed og askese, som vi hørte om i kapitel 17, ikke må forsages, da det at udføre dem er måden, man bliver renset på. De skal også udføres for at sætte et godt eksempel for andre.

”Man skal med andre ord opgive alle ofre, hvis formål er materielt fremskridt i livet, men ofringer, der renser éns eksistens og ophøjer én til det åndelige plan, må ikke stoppes. Hvad som helst, der fører til Krishna-bevidsthed, skal opmuntres.” (Bg.18.6, forklaring)

Pointen er, at ingen kan afholde sig fra at gøre noget, ”selv ikke i et øjeblik” (Bg.3.5). ”Det er så afgjort umuligt for et legemliggjort væsen at opgive alle handlinger. Men den, der forsager sine handlingers frugter, kan siges virkelig at have forsaget.” (Bg.18.11) Slå eventuelt ”forsagelse” op i indekset bag i Bhagavad-gita og læs de relaterede vers.

De fem faktorer for handling

For at vi kan forstå, hvordan karma (handling og reaktion) fungerer i praksis, fortæller Krishna, at der er fem faktorer, der afgør en handlings resultat:

1) handlingsstedet (kroppen), 2) aktøren (sjælen), 3) sanserne, 4) bestræbelsen og 5) Oversjælen.

Af disse er Oversjælen den vigtigste. Uden Hans godkendelse kan intet ske. Fordi en Krishna-bevidst person handler direkte under Oversjælens vejledning lider (eller nyder) han ikke reaktionerne på sine handlinger. Denne frihed for ansvar forklares med en analogi:

”Når en soldat slår ihjel på en overordnet officers ordre, er han ikke ansvarlig. Men hvis en soldat dræber på sine egne vegne, bliver han med sikkerhed dømt i retten.” (Bg.18.17, forklaring)

Denne frihed fra syndige reaktioner kan sammenfattes i tre punkter: 1) at forsage frugterne af sine handlinger, 2) at følge Oversjælens diktat, 3) at tilbyde resultatet af sit arbejde til Krishna.

Naturens kvaliteter

Kapitel 14 beskrev naturens tre kvaliteter – godhed, lidenskab og uvidenhed. Prabhupada opsummerer: ”Godhedens kvalitet er oplysende, lidenskabens kvalitet er materialistisk, og uvidenhedens kvalitet er befordrende for dovenskab og sløvhed.” (Bg.18.19, forklaring) I kapitel 17 blev tilbedelse, tro, ofre, velgørenhed og askese gennemgået, og nu forklares forsagelse samt viden, handling, arbejderen, forståelse, beslutsomhed og lykke i de tre kvaliteter. Her følger en kort sammenfatning:

At forsage sine foreskrevne pligter på grund af illusion er uvidenhed, at forsage på grund af frygt er lidenskab, og at udføre sine pligter uden tilknytning til sine handlingers frugt er forsagelse i godhed.

Viden i godhed er at se alle levende væsener som åndelige sjæle, lidenskab betyder identifikation med kroppen, og viden i uvidenhed handler blot om at arbejde for at holde kroppen komfortabel.

Handlinger i godhed er regulerede og gøres uden tilknytning eller aversion for at tilfredsstille Krishna. Handlinger i lidenskab udføres af falsk ego for at tilfredsstille materielle lyster. Uvidenhed er at handle uden hensyn til skrifternes formaninger, men efter sine egne luner uden at bekymre sig om følgerne eller de lidelser, de måtte forvolde andre.

En arbejder i godhed er entusiastisk og beslutsom uanset modgang eller medgang. En arbejder i lidenskab er grådig, misundelig, uren og underlagt glæde og sorg. En arbejder i uvidenhed er ligeglad med skrifternes anvisninger, materialistisk, stædig, svigefuld, dygtig til at fornærme andre, doven, vranten og nølende.

Forståelse i godhed betyder at vide, hvad der bør gøres, og hvad der ikke bør gøres, hvad der bør frygtes, og hvad der ikke bør frygtes, samt hvad der binder, og hvad der frigør. Lidenskab kan ikke se forskel på religion og irreligion, og hvad der bør gøres og ikke bør gøres. I uvidenhed anses irreligion for at være religion og religion for at være irreligion.

Beslutsomhed i godhed er urokkelig og baseret på at give Krishna tilfredsstillelse. Beslutsomhed i lidenskab kredser om at opnå tilfredsstillelse inden for religion, økonomisk udvikling og sansetilfredsstillelse. Beslutsomhed i uvidenhed bevæger sig ikke ud over drømmerier, frygt og beklagelse.

Lykke i godhed forekommer bitter i starten, men nektar til slut og vækker én til åndeligt liv. Lykke i lidenskab er nektar i starten, men lidelse til slut og er baseret på sansernes kontakt med sanseobjekterne. Lykke i uvidenhed er lidelse fra start til slut og er baseret på søvn, dovenskab og illusion.

Herren Krishna konkluderer denne passage: ”Hverken her eller blandt halvguderne på de højere planetsystemer eksisterer der noget væsen, der er fri for disse tre kvaliteter, der stammer fra den materielle natur.” (Bg.18.40)

De fire varnaer

Eftersom ingen er hævet over naturens kvaliteter, får vi et vink om, hvordan man kan handle ifølge sin betingede natur og gradvist opnå befrielse. Mennesker opdeles i fire grupper efter deres position i naturens kvaliteter. ”De, der er helt i godhedens kvalitet, kaldes brahmanaer. De, der er rendyrket i lidenskabens kvalitet, er ksatriyaer. De, der er i en blanding af lidenskaben og uvidenhedens kvaliteter, kaldes vaisyaer. De, der er helt i uvidenhed, går under betegnelsen sudra.” (Bg.7.13, forklaring)

En brahmana kendetegnes af ni kvaliteter: fredfyldthed, selvbeherskelse, askese, renhed, tolerance, ærlighed, viden, visdom og religiøsitet. En ksatriya kendes ved syv kvaliteter: heltemod, styrke, beslutsomhed, snarrådighed, mod i kamp, gavmildhed og lederskab. En vaisya karakteriseres ved tre slags beskæftigelse: agerbrug, kobeskyttelse og handel. En sudra kendetegnes ved én beskæftigelse: at arbejde for og gøre tjeneste til andre.

I Bg. 4.13 nævnte Herren Krishna, at disse klasser er skabt af Ham og findes i ethvert menneskesamfund. Ingen er født ind i en bestemt klasse, men ens beskæftigelse og position i samfundet afgøres af ens natur (guna) og arbejde (karma).

”En mand, der af natur er tiltrukket af sudraernes arbejde, bør ikke på kunstig vis hævde at være en brahmana, selv om han er født i en brahmana-familie. På den måde bør man arbejde ifølge sin egen natur. Intet arbejde er nedværdigende, hvis det gøres i den Højeste Herres tjeneste … Det er ligegyldigt, om man er ksatriya, vaisya eller sudra, så længe man gennem sit arbejde tjener Guddommens Højeste Personlighed.” (Bg.18.47, forklaring)

Ifølge vers 45 kan man opnå perfektion ved at udføre sit foreskrevne arbejde. Det betyder ikke, at man ved at arbejde hårdt på sit job livet igennem automatisk bliver overført til Vaikuntha, Guds evige rige. Det er ikke selve arbejdet, der bringer fuldkommenhed, men den bevidsthed, det udføres i. ”Alle bør tænke, at de er sat til at gøre en bestemt slags arbejde af Hrsikesa, sansernes herre. Og med resultatet af det arbejde, man er beskæftiget med, skal man tilbede Guddommens Højeste Personlighed, Sri Krishna. Hvis man hele tiden tænker på denne måde i fuld Krishna-bevidsthed, bliver man ved Herrens nåde fuldt bevidst om alt.” (Bg.18.46, forklaring). ”Man bør imidlertid bide mærke i, at efter at have gjort noget efter eget indfald kan man ikke ofre resultatet til den Højeste … Man skal handle ifølge Krishnas ordre … Krishnas ordre kommer til os gennem discipelrækken fra den ægte åndelige mester.” (Bg.18.57, forklaring)

En vigtig ting i forbindelse med varnasrama er, at uanset hvilken beskæftigelse man har, er der nogle ulemper. Dette illustreres med en analogi: ”Enhver bestræbelse er behæftet med fejl, ligesom ild er dækket af røg.” (Bg. 18.48)

En brahmana må nogle gange udføre ofringer, der indebærer drab på dyr; en ksatriya må udøve diplomati eller vold mod en fjende; en vaisya kan være nødt til at lyve for at skaffe sig fortjeneste; og en sudra må somme tider udføre ting, der ikke burde gøres.

Arjuna var ksatriya og grhasta, men da han oplevede en krise i forbindelse med sit foreskrevne arbejde, ønskede han at skifte profession til brahmana eller sannyasi. Det er ikke nemt for en person med en ksatriyas natur at sætte sig ud i skoven og meditere i længere tid. Krishna advarede ham derfor: ”Hvis du ikke handler i overensstemmelse med Min vejledning, men afstår fra at kæmpe, vil du blive ledt på vildspor. Ifølge din natur vil du uvægerligt blive involveret i krigsførelse.” (Bg.18.59) Essensen er, at Krishna ønskede, at Arjuna brugte sin natur som kriger i Hans tjeneste i stedet for til materielle formål.

Fra brahma-bhuta til bhakti

Ved at handle på den måde, som Krishna foreskriver, kan man udvikle godhedens kvalitet, og derfra kan man opnå brahma-bhuta-stadiet – forståelsen af, at man ikke er denne krop, men en åndelig sjæl.

brahma-bhutah prasannatma na socati na kanksati
samah sarvesu bhutesu mad-bhaktim labhate param

”Den, der er således situeret, erkender øjeblikkeligt den Højeste Brahman og bliver fuldstændig lykkelig. Han sørger aldrig eller ønsker sig noget. Han er ens indstillet over for alle levende væsener. I den tilstand opnår han ren hengiven tjeneste til Mig.” (Bg.18.54)

Prabhupada bemærker: ”For en upersonalist er opnåelse af brahma-bhuta-stadiet, at blive ét med den Absolutte, det højeste opnåelige. Men for personalisten eller den rene hengivne skal man gå endnu videre og blive engageret i ren hengiven tjeneste.” (Bg.18.54, forklaring)

Hvordan ren hengiven tjeneste nås, beskrives i næste vers:

bhaktya mam abhijanati yavan yas casmi tattvatah
tato mam tattvato jnatva visate tat anantaram

”Man kan udelukkende forstå Mig, som Jeg er, som Guddommens Højeste Personlighed, gennem hengiven tjeneste. Og når man gennem en sådan hengivenhed er i fuld bevidsthed om Mig, kan man komme til Guds rige.” (Bg.18.55)

I de følgende vers fortæller Herren, hvordan en ren hengiven bør opføre sig, og også lidt om, hvordan han ikke bør opføre sig. Essensen er, at en hengiven skal være helt overgivet til den Højeste Herres ordre. ”Der er ingen tidsbegrænsning for en ren hengiven. Han er hele tiden døgnet rundt et hundrede procent engageret i aktiviteter under den Højeste Herres ledelse.” (Bg.18.56, forklaring)

”Når man handler i Krishna-bevidsthed, opfører man sig ikke som verdens hersker … I dette vers har ordet mat-parah stor betydning. Det angiver, at man ikke har andet mål i livet end at handle i Krishna-bevidsthed udelukkende for at tilfredsstille Krishna.” (Bg.18.57, forklaring)

Krishna afslutter Sine instruktioner med ordene yathecchasi tatha kuru: ”Du kan gøre, hvad du ønsker at gøre.” Srila Prabhupada bemærker: ”[Disse ord angiver] at Gud ikke griber ind i den lille uafhængighed, som det levende væsen har.” (Bg.18.63, forklaring) Med andre ord lader Krishna nu den endelige beslutning være op til Arjuna.

Sjælens situation i den materielle verden beskrives meget rammende i det følgende vers, der også bibringer viden om Oversjælen:

isvara sarva bhutanam hrd-dese’rjuna tisthati
bhramayan sarva-bhutani yantrarudhani-mayaya

”Den højeste Herre befinder Sig i hjertet på alle levende væsener og leder deres færden, imens de sidder som på en maskine af materiel energi, O Arjuna.” (Bg.18.61)

Det personlige aspekt af Guddommens Højeste Personlighed betones i et vers, der er en gentagelse af Bg. 9.34:

man mana bhava mad-bhakto mad-yaji mam namaskuru
mam evaisyasi satyam te pratijnane priyo ‘si me

”Tænk altid på Mig og bliv Min hengivne, tilbed Mig og fremfør dine hyldester til Mig. Således kommer du med sikkerhed til mig. Jeg lover dig dette, for du er Min meget kære ven.” (Bg.18.65)

Det næste berømte vers opsummerer Bhagavad-gitas lære:

sarva-dharman parityajya mam ekam saranam vraja
aham tvam sarva-papebhyo moksayisyami ma sucah

”Opgiv alle forskellige former for religion og overgiv dig blot til Mig. Jeg skal udfri dig fra alle syndige reaktioner. Frygt ikke.” (Bg.18.66)

Konklusion

Selv om Bhagavad-gita blev talt i en åben forsamling, var det ikke alle, der forstod Krishnas ord. Men Sanjaya kunne gennem sin åndelige mester, Vyasadevas, barmhjertighed forstå. Resultatet var, at han følte stor begejstring og forundring over det, han havde set og hørt, så meget, at hårene rejste sig på hans hoved. Der nævnes ikke noget om Arjunas hår. Til gengæld står der, at hans tvivl nu var borte, og at han var parat til at følge Krishnas instruktioner.

Bhagavad-gita begyndte med Dhrtarastras spørgsmål til hans rådgiver Sanjaya (Bg.1.1): ”Hvad foretager mine sønner og Pandavaerne sig på slagmarken ved Kuruksetra?” Dette udtrykte Dhrtarastras håb om sejr for hans sønner, men Sanjayas afsluttende ord måtte skuffe Dhrtarastra, da de lovede sejr til Pandavaernes side:

”Hvorend Krishna, mesteren over al mystik, og hvorend Arjuna, den suveræne bueskytte, befinder sig, dér vil der med sikkerhed også være overdådighed, sejr, usædvanlig styrke og moral. Det er min konklusion.” (Bg.18.78)

I forklaringen opsummerer Prabhupada Bhagavad-gitas lære og afslutter med en velkendt analogi: ”Det levende væsen er ren ånd i sin oprindelige position. Han er ligesom en atomisk partikel af den Højeste Ånd. Herren kan således sammenlignes med Solen og de levende væsner med solskinnet. Eftersom de levende væsener er Krishnas marginale energi, er de tilbøjelige til at være forbundet med enten den materielle energi eller den åndelige energi. Det levende væsen befinder sig med andre ord midt imellem Herrens to energier, og fordi han tilhører Herrens højere energi, har han en lille uafhængighed. Ved at anvende denne frihed rigtigt kommer han under Krishnas direkte ordre. Således genvinder det levende væsen sin normale tilstand i den glædesgivende energi.” (Bg. 18.78)

Spørgsmål til Kapitel 18

Vers 1-6

  1. Forklar betydningen af navnene Hrsikesa og Kesinisudana.
  2. Hvad er forskellen på sannyasa og tyaga?
  3. Hvorfor skal askese, ofringer og velgørenhed ikke opgives? Hvordan udfører en Krishna-bevidst person disse?

Vers 7-12

  1. Hvad er handlingens tre frugter?
  2. Forklar forsagelse i naturens tre kvaliteter samt for en Krishna-bevidst person.
  3. Hvad er virkelig forsagelse?

Vers 13-18

  1. Hvorfor hverken nyder eller lider en Krishna-bevidst person reaktionerne på sine handlinger?
  2. Forklar analogien med soldaten.
  3. Redegør for de fem faktorer for handling. Hvilken er vigtigst?
  4. Definer rigtige og forkerte handlinger.
  5. Forklar inspiration og handlingens bestanddele.
  6. Vers 19-40

Forklar og giv eksempler på følgende ifølge naturens tre kvaliteter:

  • a. viden
  • b. arbejde
  • c. arbejderen
  • d. forståelse
  • e. beslutsomhed
  • f. lykke

Vers 41-48

  1. Beskriv egenskaberne hos hver af de fire varnaer.
  2. Hvordan kan man opnå fuldkommenhed gennem arbejde?
  3. Hvad menes der med, at man ikke skal udføre en anden persons pligter? Hvorfor?
  4. Beskriv analogien med ild og røg i relation til arbejde.
  5. Nævn kvalifikationerne for at opnå selverkendelse.

Vers 49-55

  1. Forklar brahma-bhuta.
  2. Forklar analogien med slangens gifttænder.
  3. Forklar analogierne med den grønne fugl og træet + floden, der flyder ud i havet.
  4. Hvad er virkelig befrielse?
  5. Forklar ordene mad-vyapasrayah og mat-parah.
  6. Hvordan skal man handle/få vejledning, når Krishna ikke personligt er til stede?

Vers 60-66

  1. Forklar eksemplet med sportsvognen.
  2. Forklar ordene yathecchasi tatha kuru.
  3. Definer fortrolig viden, mere fortrolig viden og den mest fortrolige viden.
  4. Hvorledes befries den hengivne for alle syndige reaktioner?
  5. Forklar den hengivne tjenestes proces og de seks symptomer på overgivelse.
  6. Beskriv den form af Gud, man skal tilbede.

Vers 67-78

  1. Hvem kan forstå Bhagavad-gita, og hvem kan ikke?
  2. Hvorfor skal man ikke instruere en misundelig person?
  3. Hvorfor holder hengivne alligevel åbne foredrag?
  4. Hvad er resultatet af at studere Bhagavad-gita?
  5. Hvad var Arjunas beslutning efter at have hørt Bhagavad-gita?
  6. Hvordan kan man være i tvivl om det, hvis man var Gud?
  7. Hvad var Sanjayas konklusion efter at have hørt Bhagavad-gita?
  8. Forklar betydningen af vyasapuja.
  9. Hvad er den højeste moral ifølge Bhagavad-gita?
  10. Forklar filosofien ”ufattelig samtidig enhed og forskellighed”.
  11. Hvorfor besidder det levende væsen uafhængighed, og hvordan anvendes denne korrekt?

Spørgsmål til yderligere refleksion

  1. Hvilke kvaliteter hos de fire varnaer er du mest tiltrukket af?
  2. Hvad er din beslutning efter at have læst Bhagavad-gita?
  3. Nævn titlerne på de sidste seks kapitler i Bhagavad-gita.

TILLÆG

Overblik over Bhagavad-gita-serien

  • Introduktion: januar 2014
  • Kapitel 1: februar 2014
  • Kapitel 2: maj 2014
  • Kapitel 3: juni 2014
  • Kapitel 4: juli 2014
  • Kapitel 5: august 2014
  • Kapitel 6: september 2014
  • Kapitel 7: oktober 2014
  • Kapitel 8: november 2014
  • Kapitel 9: december 2014
  • Kapitel 10: januar 2015
  • Kapitel 11: februar 2015
  • Kapitel 12: marts 2015
  • Bhagavad-gitas tre sektioner:
  • april 2015
  • Kapitel 13: juni 2015
  • Kapitel 14: juli 2015
  • At leve Bhagavad-gita: august 2015
  • Kapitel 15: oktober 2015
  • Kapitel 16: januar 2016
  • Kapitel 17: december 2017
  • Kapitel 18: juli 2018

Comments are closed.