Det følgende er en tale, Srila Prabhupada holdt ved sin ankomst til Mexico City den 11. februar 1975.

Mine kære hengivne, mine damer og herrer. Jeg er meget glad for at møde jer igen. Er der gået fire år siden sidst? Tre år. Jeg forsøgte at komme tidligere – jeg kan godt lide dette sted – men på grund af forskellige engagementer og også grundet min alderdom kunne jeg ikke komme før. Men denne gang er jeg ved vores Hrdayananda Maharajas arrangement blevet tvunget til at komme (latter). Mange tak til jer alle for jeres flotte modtagelse. Jeg er meget glad for at se jer, og hvordan I er interesseret i Krishnabevidstheds-bevægelsen.

Krishnabevidstheds-bevægelsen er meget, meget vigtig for menneskesamfundet. Det er ikke lige netop en religiøs bevægelse, sådan som det forstås i Vesten. Religion beskrives i den engelske ordbog som en slags ”tro”. Tro kan man acceptere eller lade være med, men ifølge sanskritordbogen er religion det, som man ikke kan opgive. Sagt med andre ord kan man ikke skilles fra sin religion.

Derfor må vi forstå helt klart, at vi erfarer to ting: Den ene ting er materie, og den anden er ånd. Ligesom dér er der en sten, og dér er der en lille myre. Stenen kan være meget stor, men den kan ikke flytte sig. Men selv om den er meget lille, har den lille myre liv. Så der er to ting. Det kan vi nemt forstå. Den ene er død materie, og den anden er livskraft. Vi er i virkeligheden livskraft, men vi er dækket af materie, og ifølge de forskellige slags tildækninger repræsenterer vi forskellige slags levebetingelser. Situationen med denne livskraft, der er indespærret i død materie, giver ophav til en kamp for tilværelsen. Livskraften forsøger at komme ud af det materielle fangenskab, hvilket kaldes kampen for tilværelsen. Livskraften er af natur glædesfyldt. Den højeste livskraft er Gud, Krishna, og vi er en uadskillelig del af livskraften. Der står i Bhagavad-gita, at der er to slags energi: Den ene er materiel energi, og den anden er åndelig energi. Den materielle energi er jord, vand, luft, ild, himmel, sind, intelligens osv., og den  åndelige energi er livskraften, der forsøger at herske over den materielle energi. Krishna siger [Bg. 7.5]:

apareyam itas tv anyam
prakrtim viddhi me param
jiva-bhutam maha-baho
yayedam dharyate jagat   

”Denne materielle energi er en lavere energi, og den højere energi er det levende væsen.” Denne Krishnabevidstheds-bevægelse forsøger at hjælpe det levende væsen til at komme ud af indespærringen i den materielle energi. Hvordan man bliver fri, forklares i den vediske litteratur. Det forklarer vi i forskellige bøger. Vi udgiver bøger og magasiner, for vi forsøger at give viden om, hvordan det højerestående levende væsen kan komme ud af sit materielle fangenskab.

Jeg er glad for at se jer, så mange af Krishnas uadskillelige dele. I er kommet for at forstå Krishna-bevidsthed. Hold fast ved principperne, så vil jeres liv blive vellykkede. Princippet er at rense sig selv. Når man bliver syg, må man rense sig selv gennem regulative principper, kost og medicin. På samme måde har vi denne materielle sygdom og er dækket af den materielle krop, hvis symptom på lidelse er fødsel, død, alderdom og sygdom. Den, der er seriøs med hensyn til at komme ud af dette materielle fangenskab og blive fri for fødsel, død, alderdom og sygdom, må engagere sig i Krishna-bevidsthed. Det er meget enkelt og let. Hvis man ikke har viden og ikke er uddannet, kan man blot synge Hare Krishna-mantraet, og hvis man er uddannet og en logiker eller filosof, kan man læse vores bøger, som der allerede er 50 af. Der vil komme i alt omkring 75 bøger på hver 400 sider for at overbevise filosoffen, videnskabsmanden og læreren om, hvad Krishna-bevidsthed er. De udgives på engelsk såvel som på andre europæiske sprog. Benyt jer af dem. Hav undervisning i dette tempel i mindst fem timer hver dag sammen med Deitetstilbedelse. Gør ligesom i skolerne og på universiteterne, der har faste timer med 45 minutters klasser efterfulgt af fem eller ti minutters frikvarter og igen 45 minutters klasse. Vi har emner nok at studere. Hvis vi studerer alle disse bøger, vil det tage mindst 25 år at blive færdige med dem.

I er alle unge mennesker. Jeg beder jer om at bruge jeres tid på at læse bøger, synge Hare Krishna, tilbede Deiteterne, gå ud for at prædike og sælge bøger. Vær ikke dovne. Forbliv altid engageret. Det er Krishna-bevidsthed. Krishna udtaler i Bhagavad-gita [9.32]:

mam hi partha vyapasritya
ye ’pi syuh papa-yonayah
striyah vaisyas tatha sudras
te ’pi yanti param gatim                      

Der er ingen diskrimination, at ”Denne mand skal have lov. Denne kvinde har ikke lov.” Nej. Krishna siger ”Alle”. Striyah vaisyas tatha sudras. Enhver, der engagerer sig i Krishna-bevidsthed, bliver fri for det materielle fangenskab og vender tilbage til Guddommen, tilbage hjem. Så tag denne bevægelse seriøst og overhold principperne, nemlig ingen kødspisning, ingen utilladt sex, ingen beruselse og intet spil og reciter seksten runder af Hare Krishna-mantraet. Det er alt.

Spørgsmål: Hvis alle er åndelige sjæle, er sexliv da ikke også åndeligt?

Prabhupada: Der er intet sexliv i den åndelige sjæl. Sexliv er i den materielle krop. Vi er ikke denne krop, men fordi vi er i denne krop, tror vi, at kroppens nydelse er sjælens nydelse. Ligesom når en mand har en god bil, tror han, hvis bilen skades, at han er kommet til skade. Men i virkeligheden er han ikke skadet. Bilen er skadet. Sådan er vores falske identificering med kroppen. Derfor tror vi, at sex er en nydelse. Men så længe vi er i denne krop, er sex ikke forbudt, men det er reguleret. Igennem et regulativt princip kan vi gradvist opgive sex. Derfor er der fire livsordener. Begyndelsen er brahmacari. Der bliver man godt og grundigt undervist i, hvordan man holder sig fri af det materielle fangenskab. Hvis man så ikke er i stand til med det samme at engagere sig i åndelig aktivitet, får man lov til at gifte sig. Det gifte liv er et reguleret sexliv. Derefter skal man efter det halvtredsindstyvende år opgive dette og blive vanaprastha. På dette stadie er hustruen der, men der er intet sexliv. Når man på denne måde videre bliver meget stærkt kvalificeret til ikke at ønske sex, bliver man en sannyasi. Det er det fuldkomne stadie af åndeligt fremskridt i livet.

Spørgsmål: Hvem er vi? Hvorfor er vi her, og hvor går vi hen?

Prabhupada: I er alle levende væsener. I ønskede at komme her. Ligesom jeg ønskede at komme til jeres by, ønskede I på samme måde at komme til den materielle verden og nyde materie. Fordi I ønskede at nyde denne materielle verden, er I kommet her. Krishna har givet jer lov til at komme her, og I forsøger at nyde denne materielle verden. Det kaldes kampen for tilværelsen. Men I vil aldrig være lykkelige med denne materielle verden. Det er blot en kamp for tilværelsen. Derfor bør I vende tilbage hjem, tilbage til Guddommen. Da vil I være lykkelige.

Spørgsmål: Hvordan får man bugt med de materielle ønsker, der er en hindring i vores hengivne tjeneste?

Prabhupada: Ved at engagere sig i åndelig aktivitet. Intet andet.

Comments are closed.